Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XII. I skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 182 —
snakke med ham, vilde han ikke kunne være hjemme
før henimot fem, og Hetty vilde da være trygt fortoiet
paa husholderskens værelse, og naar hun saa skulde gaa
hjem, var det hans dovningstime efter middagen, og paa
den maate kom han til at holde sig ganske borte fra
hendes vei. Naturligvis var der jo ikke det mindste
galt i at være venlig mot det lille ting, og det var værd
at danse med et halvt dusin balskjønheter, bare for at
se paa Hetty en halv time, men kanske det allikevel
var bedst ikke at ta nogen videre notis av hende. Det
kunde sætte hende fluer i hodet, som Irwine hadde hen-
tydet til, skjønt Arthur for sin part syntes slet ikke at
pikebørn var saa tendre og letfængelige; han hadde,
naar han skulde være oprigtig, fundet dem dobbelt saa
koldblodige og beregnende som han selv. Og at der for
Hettys vedkommende skulde kunne komme noget virke-
lig ondt ut av dette — nei, det kunde der ikke være
tale om. Arthur mottok sin egen forsikring med fuld-
kommen tillid.
Saa saa da middagssolen ham gallopere avsted mot
Norburne. Efter dette blir De maaske forbauset over
at høre, at skjønt Gawaine virkelig var hjemme, hadde
solskiven midt paa gaardspladsen neppe vist tre, da
Arthur kom ridende op til indgangen paa sin utmattede
hest og gik ind og fik sig en hastig lunch. Men jeg
tror, at der ogsaa siden hans dage har været mænd, som
har redet et langt stykke vei for at undgaa et møte, og
saa har gallopert hurtig tilbake for ikke at gaa glip av
det. Det er et av vore lidenskabers yndlingsfif, at de
gjør et falsk tilbaketog, og saa en hurtig omgaaende be-
vægelse i samme øieblik som vi tror seiren er vor
«Kapteinen har redet som en Satan,» sa Dalton til
kusken, idet gamle John førte Rattler forbi dem ind i
stalden.
Da Arthur gik op paa sit værelse efter lunchen var
det uundgaaelig at han maatte komme til at huske paa
den debat, han om morgenen hadde ført med sig selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
