- Project Runeberg -  Adam Bede /
139

(1910) [MARC] Author: George Eliot Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XIII. Aften i skogen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 1389 —

Kapitel XIII.
Aften i skogen.

Det traf sig saa at mrs. Pomfret hadde hat en
liten strid med mrs. Best denne samme formiddag, noget
der kom Hetty høilig tilgode, ti striden optok i den
grad mrs. Pomfret, at Hetty ikke behøvet at sige andet
end «ja» og «nei» en gang imellem for at holde det
gaaende. Hun vilde gjerne tat sin hat og gaat litt tid-
ligere end sædvanlig, men saa hadde hun sagt til kap-
tein Donnithorne at hun pleiet at gaa klokken otte, og
om han nu skulde gaa der for at møte hende, og hun var
gaaet! Vilde han komme? Hendes lille sommerfugle-
sjæl flagret uavbrutt frem og tilbake mellem minderne
og de vage forhaabninger. Endelig viste dog viseren
tre kvart til otte paa den messing talskive, og det var
rimelig at sætte sin hat paa. Selv mrs. Pomfret maatte,
saa aandsfraværende hun var, se en ny skjønhet i det
lille blussende ansigt, idet Hetty knyttet sine hattebaand
foran speilet.

«Barnet blir vakrere for hver dag som gaar, og det
er intet at glæde sig over,» var hendes indre kommen-
tar. «Hun faar hverken plads eller mand hurtigere for
det. Velstaaende, solide mænd bryr sig ikke om at faa
slike vakre koner. Da jeg var pike blev jeg langt
mere beundret for min tække, end om jeg hadde været
saa pen.»

Hetty gik hurtig gjennem den første del av parken
av frygt for at møte mr. Craig, som hun vanskelig
kunde svare høflig nu, det følte hun. Hvilken lettelse
var det ikke, da hun var kommet vel ind under eke-
træerne i den virkelige store park. Og selv da var hun
like let at skræmme som daadyrene, der løp for hende.
Hun ænset ikke aftenbelysningen, hun tænkte ikke paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 13 02:51:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adambede/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free