Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XIII. Aften i skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 140 —
noget nærværende, hun saa kun det ene mulige, at
Arthur Donnithorne kunde komme og møte hende i furu-
lunden. Dette var forgrunden i Hettys maleri; bak den
laa i lys ubestemmelighet dage, som skulde være ganske
anderledes end dage hidtil hadde været i hendes liv.
Det var som om en flodgud hadde beilet til hende og
naarsombelst kunde føre hende ned til sine eventyrlige
haller. Det var umuligt at ane hvad der kunde hænde
nu, da dette vidunderlige var hændt. Om der var
blit sendt hende en hel kiste fuld av kniplinger, silke
og juveler, og ingen kunde si hvorfra de kom, hvorledes
kunde hun da ladt være at tænke, at hele hendes skjæbne
nu skulde forandres og at morgendagen vilde bringe
hende nye overraskelser og endnu mere sindsforvirrende
glæder ?
Men hun er nu kommet til den anden port — den
som fører ind til furulunden. Derinde er det allerede
tusmørkt, og for hvert skridt hun tar blir hendes hjerte-
angst mer klemmende. Om han nu ikke kom! Aa,
hvor tung den er — tanken om, at der, paa den anden
side av lunden, der ligger den aapne vei, som intet træ
skygger over, og dit kommer hun kanske uten at ha set
ham. Hun kommer til den første omdreining av veien
— gaar langsomt, — nei, han er der ikke. Hnn irri-
teres av haren som springer over stien; hun irriteres.
av alt, som ikke er det, hun længes efter. Hun gaar
videre, lykkelig for hver gang hun faar se en omdrei-
ning til, ti kanske er han bak den. Nei. Hun vil til
at graate. Det svulmer saadan op indeni hende; taa-
rerne kommer i øinene, hun gir et lite bikst; det be-
gynder at skjælve om mundvikerne, og taarerne triller.
Hun vet ikke at veien gjør endnu en sving før
hun kommer til Eremitagen, og at Arthur Donnithorne
kun er faa skridt fra hende og kun har een tanke, og
denne ene tanke er hun.
Hadde Hetty visst, at han var der, vilde hun ikke
graat, og det vilde været bedre, ti Arthur vilde da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
