Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XIII. Aften i skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 141. —
kanske optraadt saa viselig som han hadde bestemt sig
til. Men nu för hun sammen, da hun fik se ham komme
ut fra en sideallé, og saa op paa ham med to blanke
taarer trillende ned over kinderne. Hvordan kunde han
da andet end tale venlig og beroligende til hende, som
om hun hadde været en fin liten mynde, som hadde faat
en torn i foten, og hun saa op paa ham med be-
dende øine.
«Er De blit skræmt, Hetty? Har De set noget i
skogen? Vær ikke bange. Nu skal jeg gaa med
Dem.»
Og Hetty var saa rød. Hun visste ikke om hun
var lykkelig eller ulykkelig. At hun skulde graate nu
igjen! Hvad syntes vel herrer om unge piker som altid
graat”? Hun var ikke engang istand til at sie «nei»;
hun kunde bare se bort og tørre taarerne. Men dog
ikke før der var faldt en draape paa det rosa hake-
baand. Og det visste hun fuldkommen vel.
«Saa, vær nu munter igjen. Smil litt til mig og
fortæl mig, hvad det er. Saa — i mig det nu.»
Og Hetty vendte ansigtet mot ham og hvisket:
«Jeg trodde De ikke kom,» og hun fik ogsaa efter-
haanden mot til at løfte sine øine op og se paa ham.
Det blik var for meget. Han maatte hat øine av egyp-
tisk granit for ikke at se kjærlig paa hende igjen.
«Aa, du lille forskræmte fugl! Lille duggvaate
rose! Lille dumme pus! Men nu graater du ikke mer,
nu du har mig her, ikke sandt?»
Han har ikke mindste anelse om, hvad han selv
sier. Dette var saa langtfra det, han hadde ment.
Hans arm lister sig atter rundt hende, den trykker
hende, han bøier sig dypere over hende, hans læber møter
disse svulmende barnelæber, og i et langt øieblik eksi-
sterer tiden ikke. Han er kanske en hyrde i Arkadien,
han er kanske den første yngling, som kysser den første
pike, han er kanske Eros selv, som plukker kys av
Psyches læber — hvad vet han?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
