Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XV. De to sovekammere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 156 —
omkring haandleddet ærgret det hende at se at de var
noget grovere — av smørknadning og andet arbeide, som
hun var sikker paa fine damer ikke utførte.
Kaptein Donnithorne vilde nok aldrig hun skulde
gjøre saadant arbeide. Han vilde hun skulde gaa fint
klædt og trippe om i hvite sko og strømper med silke-
broderi, for han maatte jo elske hende høit. Ingen
anden hadde nogensinde tat hende om livet og kysset
hende paa den maate. Og han vilde ægte hende og
gjøre hende til en fin dame — hun kunde knapt tænke
tanken — men hvad andet kunde det bli? Det var
umuligt at tænke sig, hvorledes det skulde gaa til, men
kaptein Donnithorne klarte det nok. Han var en fin
herre, han kunde gjøre hvad han vilde og faa alt til
som han vilde. Og ganske som det hadde været, kunde
det jo aldrig bli mer. Tænk om hun engang blev en
fornem dame, som kjørte i sin egen vogn og klædte sig
om til middag i silke og satte hvite fjær i sit haar,
saadan som miss Lydia og Miss Dacey, som hun hadde
tittet paa gjennem det lille vindu i gangen; bare det at
hun skulde ikke være gammel og styg som miss Lydia,
heller like tyk over:det hele som miss Dacey, men nydelig
skulde hun være, med haaret sat op paa mange forskjel-
lige maater. Undertiden skulde hun gaa i lyserødt,
undertiden i hvidt, hun vidste ikke rigtig hvad hun
likte bedst, og Burge og de andre skulde faa se hende
kjøre i fin vogn — eller rettere, de vilde faa høre om
det, ti det var hende umulig at tænke sig, at dette
skulde foregaa i Hayslope, under hendes tantes øine.
Ved tanken om den kommende herlighet reiste Hetty
sig fra sin stol og kom i det samme til at rive ned det
lille speil, men hun var altfor ivrig optat av sine frem-
tidssyner til at stanse for at ta det op, men begyndte
at vandre op og ned paa gulvet med paafugleagtig state-
lighet i sit grønne snørliv og med sit blondeskjærf om
skuldrene.
Hvor yndig hun var, den lille pus, i sin rare dragt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
