Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XX. Aftenskolen og skolemesteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 235 —
mene, og de gik alle tre ut i den stjerneklare nat og
langs Bartles potetesstykke ned til grinden.
«Kom til vor musikaften paa fredag, hvis du kan,
gut,» sa Bartle og lukket grinden efter Adam og blev
staaende lænet over den.
«Javel,» sa Adam og skridtede ut henimot den lyse
veistripe. Han var det eneste som rørte sig paa hele
den store slette. To graa æsler, der saavidt kunde skim-
tes foran den store gorse-busk, stod stille som stenstøt-
ter — like saa stille som de graatækte tak paa lerhyt-
terne litt længere borte. Bartle holdt øie med skikkel-
sen, indtil mørket slugte den, mens Vixen, med sit delte
følelsesliv, to gange var labbet ind i huset for at gi sit
avkom et moderlig slik.
«Ja, ja,» mumlet skolemesteren, «der gaar du avsted
— gaar du avsted paa kraftige ben, men du var allike-
vel ikke den du er, om du ikke hadde litt av gamle
halte Bartle indeni dig. Den kraftigste kalv maa allike-
vel ha melk av nogen. Her er nok av store svære mænd
som ikke kunde sin A-B-C, hvis ikke Bartle. Massey
hadde været. Naa, Vixen, dit tossete fruentimmer, hvad
er det saa? Skal jeg gaa ind, er det det? Skal jeg
da aldrig kunne ha min egen vilje mere, skål jeg ikke
det? Og disse hvalpene dine, hvad mener du jeg skal
gjøre med dem, naar de blir dobbelt saa store som du?
— For jeg er temmelig sikker paa deres far er den store,
fæle bull-terrieren til Will Baker — er det ikke sandt,
din vidtløftige taske?»» Men Vixen hadde stukket halen
mellem benene og løp nu foran op til huset.
Det hænder at man bringer emner paa bane, som en
velopdragen dame gjør bedst i at overhøre. >
«Men hvad kan det nytte at snakke til et kvindfolk
med barn,» fortsatte Bartle. «Ingen samvittighet —-
ingen samvittighet — det gaar altsammen op i melk —
Op i melk.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
