Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første bok - XXI. Opbrudd til fødselsdagsgildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LØR
paa en Skinke. Men siden du ikke kan føle dig rolig,
kan Alick bli hjemme til klokken fem og Tim komme
hjem og løse ham av da. Og de kan slippe «Knurren»
løs, hvis der skulde komme noget paa, og saa har jo
Alick sin egen hund; den bier ikke længe før den sætter
tænderne i læggene paa en landstryker, hvis Alick gir
ham et litet vink.»
Dette forslag var mrs. Poyser gaat ind paa, men
fandt allikevel det var nødvendig at laase med bolt og
med slaa, og nu i sidste øieblik var Nancy blit sendt
for at lukke alle vinduesskodder, skjønt vinduerne, som
laa like under Alicks og hundens observation, skulde
synes at maatte være de mindst utsatte angrepspunkter. .
Den store fjærløse teltvogn stod utenfor færdig til
at føre hele familien avsted, undtagen de mandlige tje-
nere. Mr. Poyser og bedstefar sat paa det forreste sæte
og inde under lærredsteltet var der rum for kvinderne
og børnene. Jo fuldere vogn desto bedre, for des mindre
rystet det, og Nancys brede person og tykke armer var
en udmerket støtpute. Men Martin Poyser kjørte i skridt,
forat der skulde bli saa lite rystelse som mulig i denne
sommervarmen, og der var tid at veksle hilsener og be-
merkninger med fotgjængerne, som kom samme vei. Hele
Broxton og Hayslope skulde til herregaarden idag, og
de gamle mænd og kvinder som ikke hadde været
paa denne side av aasen paa mindst tyve aar, de
skulde fragtes i en av de store vogner, efter mr. Irwines
forslag. Kirkeklokkerne var atter begyndt at ringe —
den sidste kiming førend ogsaa ringerne skulde ned og
faa sin del av festligheten, og anden musik kom nu ogsaa
med, saa at selv «Gamle Brunen», som trak Martin Poy-
sers familievogn, begyndte at spidse ører. Det var vel-
gjørenhetsklubbens orkester i al sin herlighet, det vil si
i lyseblaa skjærf og lyseblaa sløifer og med sin fane i
spidsen.
Vognene skulde naturligvis ikke kjøre helt frem;
16 — Adam Bede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>