Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXVII. En vanskelig situation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 990
Saa blev.de da siddende saaledes i taushet indtil det
lille lys begyndte at blaffe i staken, og situationen
efterhaanden blev mere og mere pinlig for Adam. Da
Arthur tilslut skjænket sig et nyt glas whisky og vand
og la sig tilbake som om han rigtig vilde hvile, blev
det uutholdeligt.
«Det ser ut som om De føler Dem bedre, sir,» så
han, i det samme lyset gik ut og de næsten ikke kunde
se hinanden.
«Ja, nu gaar det bra. Litt doven — ikke videre
lysten paa at røre mig. — Men jeg vil gaa hjem naar
jeg har faat en liten lur.»
Der opstod en kort pause før Adam sa:
«Jeg blev saa opbragt. Jeg sa det som ikke var
sandt ogsaa. Jeg hadde ikke lov til at tale som om De
visste av at De gjorde mig uret. Det kunde De jo ikke
vite. Dette er noget jeg altid har holdt for mig selv.»
Han gjorde en liten stans.
«Og jeg har kanske dømt Dem for haardt ogsaa —
jeg — jeg er litt haard av mig, og De har kanske været.
mere tankeløs end jeg vilde trodd en mand med hjerte
og samvittighet kunde være. Vi er ikke alle sat ens
sammen, saa vi kan let komme til at dømme hinanden
uretfærdig. Gud vet det vilde være bedst for mig selv
at tro saa godt om Dem som det bare gaar an.»
Arthur hadde villet gaa hjem uten at si mere om
det hele — han var altfor beklemt og altfor legemlig
svak til at ønske videre forklaringer nu. Dog var det
en lettelse for ham at Adam begyndte fra denne kant,
som var den fordelagtigste for ham selv. Hans stilling
var ikke behagelig — en aapenhjertet mand, som har
begaaet noget der gjør bedrag til en nødvendighet. Hans
naturlige tilbøielighet til at møte sandhet med sandhet
maatte nu undertrykkes, og det blev ham en pligt at
finde paa utveie. Han svarte ikke straks, ti han skulde
ikke være sandfærdig, men maatte forsøke at være klok.
«Tal ikke mere om det, Adam,» så han tilsidst mat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
