Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXIX. Brevet avleveres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 301 —
sindsbevægelse skulde friste ham til at si mer end godt
for Hetty.
«Efter det jeg saa torsdag aften, kan du ikke synes
jeg tar mig for stor frihet naar jeg snakker til dig om
det, Hetty,» sa han. «Hadde det været en anden mand,
som kunde gifte sig med dig, jeg hadde set dig sammen
med, hadde jeg aldrig nævnt det, naar jeg forstod du
var glad i ham og vilde ha ham, men naar jeg ser at en
fin herre, som aldrig kan gifte sig med dig og ikke
tænker paa at gjøre det heller, opfører sig saaledes mot
dig, da maa jeg advare dig. Jeg kan jo ikke vende
mig til dem som er dig i forældres sted, for det kunde
"gjøre det værre end det behøves.»
En del av Hettys frygt faldt bort ved Adams ord,
men samtidig bestyrkedes de anelser, som gjorde hende
ganske syk. Hun stod blek og skjælvende. Allikevel
vilde hun ha motsagt ham med heftighet, hvis hun hadde
vovet at røbe sine følelser. Men nu stod hun taus.
«Du vet du er ung, Hetty,» vedblev han næsten
ømt, «og du kjender ikke stort til hvorledes det gaar
for sig i verden. Det er derfor min pligt at gjøre hvad
jeg kan for at frelse dig fra sorger og farer du intet
kjender til: Hvis nogen anden visste hvad jeg vet, om
at du har hat stevnemøter med en fin herre og har faat
gaver av ham, vilde de tale ilde om dig og du vilde
miste dit gode navn og rygte. Og desuten kommer du
til at faa stor sorg av det, hvis du fæster dit hjerte til
en mand som aldrig kan gifte sig med dig.»
Adam saa paa Hetty, som stod og plukket blade av
et nøddetræ og rev dem istykker. Hendes smaa planer
og vel uttænkte svar var alle jaget paa flugt av den
forfærdelige sindsbevægelse hans ord hadde vakt. Der
var en grusom magt i denne rolige visshet, som truet
med at ta alle hendes smaa overfladiske forhaabninger i
sin haand og knuse dem. Hun vilde staa den imot, hun
vilde kaste den av sig med heftig motsigelse, men hun
beherskedes fremdeles av dette, at alt skulde skjules —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
