Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXIX. Brevet avleveres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 308 —
ikke saa megen aandsnærværelse, at hun kunde si sig
selv, at Arthur kunde ha sine grunde for ikke at si
Adam sandheten. Hendes ord og uttryk var nok til at
Adam fattet sin beslutning: Han maatte gi hende
brevet.
«Du kan kanske ikke tro mig, Hetty, fordi du tror
altfor godt om ham, — fordi du tror han holder mere
av dig end han gjør. Men jeg gaar her med et brev i
lommen som han selv har skrevet, forat jeg skulde gi
dig det. Jeg har ikke læst det, men han siger han har
sagt sandheten i det. Og, Hetty, nu vil jeg be dig før
jeg gir dig det, at du ikke maa ta dig det altfor nær.
Det vilde aldrig blit til din lykke om han vilde gifte
sig med dig, det kan du tro mig paa.»
Hetty svarte intet Haabet vaagnet paany da Adam
nævnte brevet. Der stod ganske vist noget andet i det,
end han tænkte.
Adam tok det frem, men blev staaende og holde
det i haanden, mens han i en øm og overtalende tone:
bad: «Du maa ikke faa imot mig for dette, Hetty.
Gud vet jeg vilde baaret det og meget mere selv, om
jeg kunde sparet dig. Og saa maa du tænke paa, at
ingen uten jeg Vet noget om dette, og at jeg vil passe
paa dig som en bror. For mig er du den samme som
du altid har været, for det er mig umulig at tro at du
med vilje og vidende har gjort noget galt.»
Hetty hadde lagt sin haand paa brevet, men Adam
slap det ikke mens ban talte. Hun ænset ikke hvad
han sa — hørte ikke paa ham — men straks han slap
brevet tok hun det og stak det i lommen utenat aapne
det, og begyndte at gaa hurtig, som om hun gjerne
vilde ind.
«Du gjør ret i ikke at læse det nu,» sa Adam.
«Læs det ikke før du blir alene. Men bliv litt til og
la os rope paa børnene; du ser saa medtat og blek ut.
Din tante kunde lægge merke til det.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
