Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXXIV. Snikende angst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 339 —
det er ikke en klump trær, det er en stor dam, som ser
saa mørk ut, og saa bredfuld efter vinterens regn er
den at de laveste grener paa olderbuskene ligger under
vandet. Hun sætter sig paa marken og læner sig mot —
den store ek som hænger over dammen. Hun har tænkt
saa ofte paa denne dam i den forgangne maaned, og nu
er hun endelig kommet hit. Hun folder hænderne om
knæet og bøier sig fremover og betragter den alvorlig,
som om hun vil forsøke at tænke ut hvad slags leie
den vil byde hendes unge, buttede lemmer.
Nei, hun har ikke mot til at kaste sig i det kolde
vand, og om hun hadde, saa vilde de jo finde hende —
og da vilde de kanske opdage hvorfor hun hadde druk-
net sig. Der var kun en eneste utvei for hende: Hun
maatte gaa langt bort, hvor de ikke kunde finde hende.
Det var nogle uker efter hendes forlovelse, at denne
forfærdelige angst først var kommet over hende, og
siden hadde hun ventet og ventet i det blinde, ube-
stemte haab, at noget maatte hænde som kunde fri
hende fra det forfærdelige. Men nu kunde hun ikke
vente længer. Alle hendes kræfter hadde været samlet
paa dette ene — at skjule. Med den forpinligste omhu
hadde hun skyet alt som kunde røbe hendes sørgelige
hemmelighet. Naar tanken paa at skrive til Arthur
kom over hende, avviste hun den. Han kunde ikke be-
Skytte hende mot skammen og foragten her mellem disse
slegtninger og naboer som atter utgjorde hele hendes
verden, nu efter at hendes luftslot var ramlet sammen.
Nei, der maatte hænde noget andet. Noget vilde hænde,
som kunde fri hende fra dette rædsomme. Hos de unge,
de barnslige og uvidende er den der altid, denne blinde
tro paa et «noget» som kan ske. De unge har likesaa
vanskelig for at tro paa at de virkelig skal bli ulykke-
lig, som de har for at tro paa at de virkelig skal dø.
Saadan hadde ogsaa hun følt det, men nu var den
tvingende nødvendighet over hende. Hun kunde ikke
længer hvile i sit blinde haab. Hun maatte væk, hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
