Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXXVI. Reise i fortvilelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— doT —
Warwickshire med alle de svære buskete hækker, som
gav ly og skjul selv nu, alle træer stod bladløse.
Det gik langsommere end paa turen nedover; hun
sat ofte i timevis bak hækkene og saa frem for sig med
vakre, tomme, stirrende øine; sat og forestilte sig at hun
hadde en skjult dam liggende foran sig; en dam, som
laa ganske lavt som den derhjemme; wundredes om det
var frygtelig at drukne, og om der var noget efter døden
som var værre end det hun frygtet i livet. Religiøse
læresætninger hadde aldrig fæstet sig hos hende. Hun var en
av de mange som var blit døbt, har lært sin katekismus,
er blit konfirmert og har gaat i kirke hver eneste søn-
dag og dog ikke har tilegnet sig en eneste kristelig
tanke eller følelse til praktisk hjælp i livet eller trøst i
døden. De vilde meget misforstaa hendes tanker i alle
disse dage, hvis De trodde at religiøst haab eller reli-
giøs frygt hadde noget med dem at gjøre.
Skjønt det var ved en feiltagelse hun forrige gang
hadde reist til Stratford-on-Avon, reiste hun nu dit
med vilje, ti hun husket nogle store, græsbevokste
marker, og det stod for hende at netop paa slike marker
maatte der være en slik dam som den hun søkte. Alli-
kevel tok hun fremdeles godt vare paa sine penge, og
hun bar sin lille kurv med sig: Døden var endnu saa
langt borte, og livet var saa sterkt i hende. Hun
trængte saa til mat og hvile — hun ilte til mat og til
hvile i samme øieblik som hun fremmanet for tanken den
dam, hvor hun vilde søke døden. Det var allerede fem
dage siden hun hadde forladt Windsor, hun hadde vandret
omkring, altid undgaat samtaler og speidende blikke, op-
budt hele sin avvisende uavhængighetsfølelse naarsom-
helst nogen saa paa hende, hadde valgt respektable natte-
logier og klædt sig omhyggelig hver morgen, var gaat
punktlig avsted eller var blit i hus, hvis det regnet, alde-
les som om hun hadde et lykkeligt liv at ta vare paa.
Men ansigtet var gripende forskjelligt fra det, som
engang hadde smilet til sig selv i det gamle plettede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
