Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXXVI. Reise i fortvilelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 360 —
til at føle den store ensomhet og kulden og et liv i skam,
som han ikke turde ende med døden.
Rædslen for denne kulde, denne ensomhet, dette
mørke — altsammen saa langt fra mennesker — blev
for hvert minut større og større. Det var næsten som
om hun var død allerede, og visste hun var død og læng-
tet tilbake til livet igjen. Men nei, hun levet endnu.
Hun hadde ikke tat det forfærdelige sprang. Der kom
en sælsom dobbeltfølelse over hende. Fortvilelse og hen-
rykkelse. . Fortvilelse over at hun ikke hadde mot til at
gaa i døden. Henrykkelse over at hun fremdeles var
ilive — at hun endnu kunde faa se lyset og kjende
varmen. Hun gik frem og tilbake for at bli varm, og
eftersom hendes øine blev vant til mørket begyndte hun
at skjelne først hækkenes mørke linjer, saa et eller
andet lite dyr som for henover græsset. Hun følte det
ikke længer som om mørket klemte hende; hun mente
hun kunde nok finde sin vei tilbake nu og komme over
klyveleddet, og saa syntes hun hun husket der var et
: stort buskads av den blomstrende «furze» og like ind til
den et sauefjøs. Hvis hun kunde finde frem dit, kunde
hun holde sig varm; hun kunde nok være der om nat-
ten, for Alick pleiet altid at ligge i sauefjøset hjemme i
Hayslope i lammetiden.
Her var nok et nyt haab. Hun tok sin kurv og
gik over marken, men det varte nogen tid før hun fandt
den rette retning.
Bevyægelsen, spændingen for at finde frem var imid-
lertid en opstiver for hende, og den lettet rædselen for
mørket og ensomheten. Der var faar paa næste mark;
hun skræmte op en flok idet hun satte ned sin kurv
og gik over klyveleddet, og røret mellem dem trøstet
hende forunderlig, ti det stadfæstet hendes formodning:
Det var her hun hadde seet sauefjøset, for det var her
sauerne var. Bare ret frem, saa kom hun dit. Hun
naadde grinden likeoverfor. Hun følte sig frem langs
noget som hun trodde var indhegningen om fjøset og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
