Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XXXIX. Der gaar sørgebud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
930 —-
kort — endog bortseet fra Adams trudsel — ti det
maatte jo forutsættes at Hetty ikke den hele tid vilde frem-
ture i sin haardnakkede taushet. Han bestemte sig da.
for ikke at skjule noget for Poysers, men at fortælle
dem det værste straks, ti der var ikke tid til at gaa
lemfældig tilverks. Forhøret over Hetty vilde finde sted
ved vaartinget, og det skulde holdes i Stoniton om en
uke. Man kunde neppe haabe at Martin Poyser kunde
slippe at bli indkaldt som vidne, og det var da bedst.
at han fik vite alt saa længe forut som mulig.
Før ti den næste morgen var hjemmet i forpagter-
gaarden et sorgens hus, og sorgen var bitrere end om
døden hadde været gjæst. Følelsen av familiens vanære
var saa stærk, at den ikke levnet nogen plads for medynk
med Hetty, selv hos den godhjertete Martin Poyser.
Han og hans far var likefremme jordbrukere, stolt av
sit pletfrie navn, stolt av at de kom av en familie som
hadde staat paa egne ben og betalt sin fattigskat saa
langt tilbake som ministerialboken gik. Og Hetty hadde
bragt vanære over dem alle; en vanære som aldrig kunde
avvaskes. Dette var den altbeherskende følelse hos
baade far og søn — denne brændende skamfølelse som
stillet alle andre følelser i bero, og mr. Irwine merket
til sin forbauselse, at mrs. Poyser var mindre streng
end sin mand. Vi forbauses ofte over hvor streng god-
hjertede folk ved enkelte anledninger kan være. Grun-
(en er den, at saadanne mennesker som oftest er mest
bundne av vedtagne traditioner.
«Jeg er villig til at betale saa mange penge som
det skal være for at føre hendes sak,» sa Martin Poyser
den yngre, da mr. Irwine var gaaet, og den gamle
bestefar sat og graat I sin stol, «men selv vil jeg ikke
gaa nær hende, og aldrig vil jeg se hende igjen med.
min gode vilje. Hun har gjort os brødet beskt for hele
livet, og vi kommer aldrig til at holde hoderne oppe i
dette sogn, og ikke i et andet heller. Presten kan nok
snakke om at folk har medlidenhet med os, men det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
