Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLI. Forhørsdagen - XLII. Dommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 405 —
vil gjøre alt hvad han kan, det kan du stole paa,
Adam.»
«Er der da ingen som sitter hos hende og tar sig
av hende dernede ?» spurte Adam.
«Fængselspresten sitter der, men han har et skarpt,
spidssnutet ansigt — ikke samme slags kjød og blod i
ham som i mr. Irwine. Det er vel ikke for ingenting
de sier, at fængselspresterne dingler bakefter preste-
skapet.»
«Jeg kjender den som burde være der,» så Adam
bittert. Men straks efter rettet han sig op og saa ut
av vinduet med et stivt blik, som om en ny tanke var
slaat ned i ham.
«Mr. Massey,» sa han endelig og strøk haaret fra
panden, «jeg vil gaa tilbake med Dem. Jeg vil op i rets-
lokalet. Det er feigt av mig at holde mig borte. Jeg
vil være hos hende — jeg vil vedkjende mig hende —
fordi om hun har bedraget mig. De skulde ikke ha
forstødt hende — hendes egne. Vi ber Gud vise barm-
hjertighet og viser ingen selv. Jeg har været haard
engang — det vil jeg aldrig mere være. Nu følger jeg
med Dem, mr. Massey.»
Kapitel XLII.
Dommen.
Det lokale hvor retten den dag var sat, var en
herlig gammel hal som nu er nedbrændt. Lyset strømmet
ind gjennem høie spidsbuevinduer; mildnet og varieret ved
de mangefarvede ruter, vældet det ut over den tætte masse
menneskehoder. Mørke, støvede rustninger hang under
galleriet øverst i salen, og under den store vindusbue
var der et gammelt gobelin med triste, utydelige skik-
kelser, som en forvirret fortidsdrøm. Her var det ellers
kongers og dronningers gjenfærd som holdt tilhuse —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
