Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLII. Dommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 406 —
ulykkelige, avsatte, fængslede — men idag var alle disse
gjenfærd flygtet, og ikke en sjæl i den store hal følte,
at der var andet der end den levende sorg, som dirret
i varme hjerter.
Men denne sorg syntes kun at ha gjort sig svagt
gjældende indtil nu, Adam Bedes høie skikkelse pludselig
dukket op og trængte sig frem helt hen til anklage-
bænken. I dette klare dagslys og blandt alle disse vel-
barberte mænd, forskrækkedes endog mr. Irwine — som
sidst hadde set ham i det mørke lille kammer — over
de merker av lidelse hans ansigt bar, og de naboer fra
Hayslope, som var nærværende og siden som gamle for-
talte Hetty Sorrels historie, de glemte aldrig at tilføie,
hvor gripende det hadde været da Adam Bede, stakkar,
trængte sig frem gjennem mængden, et hode høiere end
alle andre, og tok plads ved hendes side.
Men Hetty saa ham ikke. Hun stod i samme stil-
ling, Bartle Massey hadde beskrevet, med hænderne
overkors foran sig, og øinene fæstet paa hænderne.
Adam vovet fra først av ikke at se paa hende, men da
mængdens opmerksomhet tilsidst atter var ganske fængslet
av forhøret, vendte han ansigtet mot hende med den
faste bestemmelse ikke at øyse.
Hvorfor sa de hun var saa forandret? Hos det lik,
vi elsker, er det likheten vi ser — det er likheten vi
føler endnu mere gripende fordi noget andet var og ikke
længer er. Der var det jo — det søte ansigt og den
yndige nakke med de smaa mørke krøller; de lange,
mørke øienhuar, de fint rundede kinder og de søte svul-
mende læber — blek og tynd — ja! — men allikevel
Hetty og ingen anden end Hetty. Andre syntes hun saa
ut som om en dæmon skulde kastet et ondt blik paa
hende og dræpt kvindesjælen i hendes bryst saa kun
den haarde fortvilede trods var tilbake. Men moder-
kjærligheten — dette det mest fuldkomne billede paa
livet i en anden, som er selve kjernen i al menneskelig
kjærlighet — den føler at det elskede barn er tilstede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
