Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLIII. Arthurs gjenkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 418 —
for dem at vedlikeholde denne mine, naar Arthur kom
for at ta sit gods i besiddelse, men idag var de alle
tunge om hjertet for noget ganske andet end den gamle
squires død, og mer end én av dem længtet efter at
være tyve mil borte — som mr. Oraig — og for at vite
hvordan det i dette øieblik gik med Hetty NSorrel, søte
lille Hetty Sorrel, som de var vant til at se her hver
eneste uke. De var partiske for sin herre, som alle
gamle tjenere er, og dømte ham ikke saa strengt som
farmerne gjorde, men var villig til at finde undskyld-
ninger for ham; men allikevel — de mere overordnede
av tjenerne hadde gjennem en aarrække hat sin om-
gang i Poysers hus, og de kunde ikke andet end føle, at
den længselsfuldt ventede begivenhet nu var blottet for
al glæde.
For Arthur var der intet forbausende i at tjenerne
nu saa alvorlige og bedrøvede ut. Han var selv bevæ-
get ved at se dem alle igjen under saa forandrede for-
hold. Det var den slags sindsbevægelse som der er mere
nydelse end smerte ved — noget av det behageligste en
godhjertet mand kan føle, især naar han er i den stil-
ling at han kan gjøre fyldest for sin egen godhjertethet.
Han følte sit hjerte svumle indeni sig idet han sa:
«Nu, Mills, hvordan har min tante det?»
Men her traadte sagfører Bygate frem. Han hadde
været i huset helt siden dødsfaldet, og han bukket sig
nu dypt for husets unge herre og besvaret ærbødig alle
hans spørsmaal, og Arthur gik med ham ned i biblio-
teket, hvor hans tante Lydia ventet ham. Tante Lydia .
var den eneste person i huset som intet hadde hørt om
Hetty; hendes sorg som den ugifte datter, der sat igjen,
var ikke iblandet andre følelser end ængstelse for be-
gravelsen og for sin egen fremtidige stilling, og hun
sørget desto mere over den far som hadde git hendes
liv betydning, fordi hun hadde en hemmelig følelse av,
at der var liten sorg over ham i andre hjerter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
