Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLIII. Arthurs gjenkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 419 —
Men Arthur kysset hendes taarevædte ansigt øm-
mere end han nogensinde i sit liv hadde gjort.
«Kjære tante,» sa han paa sin elskvyærdige maate
og holdt hendes haand, «du har litt det største tap; men
du maa lære mig hvordan jeg kan forsøke at erstatte
dig det hele livet igjennem.»
«Aa det var saa pludselig og saa frygtelig, kjære
Arthur,» begyndte miss Lydia, og alle hendes smaa
klager strømmet over, og Arthur satte sig ned og hørte
paa med utaalmodig taalmodighet, men tilsidst grep han
en pause og sa:
«Ja, tante, nu maa jeg forlate dig et kvarters tid
for at stelle mig litt; saa skal vi tale nærmere om alt
dette.»
«Mit værelse er vel iorden, Mills?» sa han til but-
leren, som forpint stod og ventet paa ham i hallen.
«Ja, sir, og der er breve til Dem. De ligger alle
paa skrivebordet i Deres paaklædningsværelse.»
Idet han kom ind i det lille forværelse som kaldtes
paaklædningsværelset, men hvor han bare brugte at drive
og Skrive sine breve, kastet han kun i forbigaaende et blik
paa sit skrivebord og den bunke breve som laa der. Han
følte sig støvet og ilde tilpas, som den der har en lang og
forceret reise bak sig. Han maatte virkelig vaske
og stelle sig før han tok fat paa nogetsomhelst. Pym
var der og gjorde badet og alt istand til ham, og snart
kom han ind for at læse sine breve med en velgjørende
følelse av friskhet som om han skulde begynde paa en
ny dag. Aftensolens straaler faldt næsten ret ind gjen-
nem vinduet, og Arthur satte sig i sin fløilsbetrukne
lænestol midt i deres behagelige varme, og han følte
denne rolige velbehagelighet over sig, som kanske ogsaa
De og jeg har følt en solskins eftermiddag, dengang
livet i vor kraftigste ungdom aapnet nye muligheter for
05, og en lang og virksom morgendag strakte sig foran
os som en deilig slette vi slet ikke behøvde at skynde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
