Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLIII. Arthurs gjenkomst - XLIV. I fængslet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 421 —
ført frem, og han sanset et øieblik, at Mills stod foran
ham med et bekymret ansigt.
«Sig dem jeg maa — jeg maa til Stoniton,» sa han
med en stemme hæs av sindsbevægelse, sprang i sadelen
og red avsted i gallop.
Kapitel XLIV.
I fængslet.
Det var henved solnedgang om aftenen. En ældre
herre stod med ryggen mot den lille sideindgang til
landsfængslet og talte et par ord med fængselspresten
som netop skulde gaa. Presten gik, men den ældre
herre blev staaende og se ned paa brostenene, mens han
strøk sin hake med en eftertænksom mine. Han væk-
kedes av en bløt, klar kvindestemme: |
«Tro De jeg kan faa lov til at komme ind i
fængslet, sir?»
Han vendte sig og saa længe og opmerksom paa
den talende uten at svare.
«Jeg har set Dem før,» sa han endelig. «Husker
De at De engang talte paa jordet utenfor Hayslope i
Loamshire?»
«Tilvisse husker jeg det. Er De den herre som
holdt med hesten og hørte paa?»
«Ja. Hvorfor ønsker De at komme ind i fængslet ?»
«Jeg vil gjerne besøke Hetty Sorrel, den unge kvinde
som er dømt til døden — og jeg vil gjerne bli hos
hende, hvis det tillates. Har De noget at si her i
fængslet, sir?»
«Ja, jeg er magistrat og jeg kan utvirke tilladelse
for Dem. Men kjender De denne fange — Hetty
Sorrel ?»
«Ja, sir, vier i slegt; min tante er gift med hendes
onkel, Martin Poyser. Men jeg har været i Leeds og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
