Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLIV. I fængslet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 423 —
stakkars onkel var saa sønderknust, at han intet
husket.»
«Han bor her like i nærheten. Jeg spurte mr.
Irwine om ham. Han logerer over en blikkenslagerbutik
i gaten tilhøire, naar De kommer til fængslet. Der er
en gammel skolelærer hos ham. Og nu farvel. Jeg
ønsker Dem alt held.»
«Farvel, sir; jeg er Dem meget taknemmelig.»
Da Dinah gik over fængselsgaarden med slutteren,
var det som om den høitidelige aftenbelysning gjorde
murene høiere end de var om dagen. Mot denne triste,
mørke bakgrund lignet det søte, bleke ansigt i kvæker-
kappen mer end nogensinde en hvit blomst. Slutteren
mønstret hende hele tiden med et skraa blik, men sa
intet. Det var som om han instinktmæssig følte, at
hans egen grove stemme vilde skurre her. Han tændte
et lys idet de kom ind i den mørke korridor som førte
til den dømtes celle, og sa da i sin høfligste tone: «Der
er nok næsten mørkt derinde nu. Jeg kan bli litt med
lyset, hvis De ønsker det.»
«Nei tak, min ven,» svarte Dinah, «jeg vil helst
gaa ind alene.»
«Som De vil,» svarte han, dreiet nøklen skrikende
i laasen, og aapnet døren saavidt at Dinah kunde klemme
sig ind. Lyset fra hans lygte faldt paa det motsatte
hjørne av cellen, hvor Hetty sat paa sin halmmadras
med ansigtet mellem knæerne. Det saa ut som om hun
sov; skjønt det skulde synes som om hun maatte have
vaagnet av laasens raslen.
Døren lukkedes, og det eneste lys i cellen var det
som fra aftenhimmelen kastedes ned gjennem det lille
vindu høit oppe — nok til at ansigterne kunde skjelnes.
Dinah stod et øieblik stille, bange for at tale, fordi hun
tænkte sig at Hetty kanske sov. Hun blev stauende og
stirre længselsfuldt paa den ubevægelige masse. Saa sa
hun blødt og stille:
«Hettyl»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
