Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLIV. I fængslet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 424 —
Der gik en svak bevægelse gjennem Hettys legeme;
et ryk, som det der fremkaldes av et let, elektrisk støt;
men hun saa ikke op. Dinah talte atter. En ube-
tvingelig sindsbevægelse gjorde nu stemmen sterkere.
«Hetty — det er Dinah.»
Atter gik dette næsten umerkelige ryk gjennem
Hettys skikkelse, og uten at ta hænderne fra ansigtet
løftet hun litt paa hodet som om hun lyttet. «Hetty —
Dinah er kommet til dig.»
Langsomt, nølende løftet Hetty hodet endnu litt
mere og saa op. De to bleke ansigter saa ret imot
hinanden. Det ene avspeilet vild, haard fortvilelse, det
andet en kjærlighetsfuld, sørgmodig længsel. Ganske uvil-
kaarlig aapnet Dinah armene og strakte dem mot Hetty.
«Kjender du mig ikke, Hetty? Husker du ikke
Dinah? Trodde du, at jeg ikke vilde komme til dig i
din nød »
Hetty holdt sine øine fæstet paa Dinahs ansigt.
Fra først av som et dyr der stirrer og stirrer og holder
sig paa avstand.
«Hetty — jeg vil være hos dig — ikke forlate
dig — bli hos dig — være din søster indtil det sidste.»
Langsomt reiste Hetty sig — tok et skridt frem-
over — og var sluttet i Dinahs arme.
De blev staaende saaledes længe, ti ingen av dem
følte det som om de kunde slippe hinanden. MHetty
klynget sig uten nogen klar fornemmelse til dette noget
som kom til hende og holdt hende fast, mens hun
hjælpeløs sank og sank i det mørke dyp, og Dinah følte
en dyp glæde ved dette første tegn paa at hendes kjær-
lighet blev tat imot av den ulykkelige. Lyset blev
svakere mens de stod saadan, og da de endelig satte
sig ned paa halmmadrassen var ansigterne meget
utydelige.
Ikke et ord blev talt. Dinah ventet, og haabet at
Hetty frivillig skulde si noget, men hun sat som for-
stenet; kun at hun nu knuget den haand som holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>