Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLV. Forfærdelige timer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 491 —
mer eller mindre? Jeg faar snart sove længe nok under
jorden. Lad mig faa være sammen med dig i din sorg
saa længe jeg kan.»
Det var en lang og tung nat som blev gjennem-
vaaket i det lille kammer. Fra tid til anden reiste
Adam sig og gik frem og tilbake paa det korte lille
stykke gulv fra væg til væg; saa satte han sig atter og
skjulte sit ansigt, og der var ingen lyd at høre uten
urets tikken paa bordet, eller et stykke cokes som faldt
gjennem risten naar skolemesteren omhyggelig stelte
med ilden. Undertiden brast han ut i lidenskabe-
lig tale. Å
«Om jeg kunde ha gjort noget for at frelse hende
— om det kunde hjulpet hende litt — noget jeg kunde
gjøre — men bare sitte stille — og vite at ingenting
— det er svært at staa i — og saa tænke sig hvordan
det kunde været nu — hvordan det skulde ha været,
om det ikke hadde været for ham. — Aa min Gud!
Det var idag det skulde ha været vor bryllupsdag!»
«Ja — ja,» sa Bartle kjærlig — x«det er tungt —
det er mer end tungt. Men saa maa du huske paa: da
du tænkte paa at gifte dig med hende, da tænkte du jo
hun hadde som en anden slags natur i sig. Du trodde
ikke at hun paa saadan en liten stund kunde forhærde
sig og gjøre det hun har gjort »
«Neivist, neivist» sa Adam, «jeg trodde hun var
kjærlig og god og ikke for alt i verden kunde si noget
usandt eller bedrage. Hvor kunde jeg andet? Men
hvis han aldrig var kommet nær hende, og hun hadde
giftet sig med mig, og jeg altid hadde vært glad i hende
og tat vare paa hende, var hun vel aldrig i sit liv kom-
met til at gjøre nogenting galt heller. Og omjeg hadde
faat litt bryderi med hende, hvad hadde saa det gjort?»
«Aa, det er ikke godt at vite, du; nei, det er ikke
godt at vite hvad der kunde hændt. Det svier til dig
nu. Det svier til dig nu. Du maa ha din tid. Men
jeg har den tro om dig, at du vil reise dig igjen, og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
