Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLV. Forfærdelige timer - XLVI. I sidste øieblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 441 —
men Dinah sier, at jeg maa tilgi ham . . .. og jeg for-
søker . . . ellers vil Gud ikke tilgi mig.»
Der opstod en bevægelse utenfor døren; — nøklen
blev dreiet om i laaset, og da døren gik op saa Adam
utydelig at der var flere ansigter utenfor, men han var
i altfor sterk sindsbevægelse til at se mere; — han saa
ikke engang mr. Irwines ansigt blandt de andre. Han
følte at de sidste forberedelser nu begyndte og at han
ikke maatte bli længer. Der blev taust gjort rum for
ham, saa at ban kunde faa gaa, og han gik til sit en-
somme kammer; og Bartle Massey blev den som skulde
gaa dithen og se det sidste.
Kapitel XLVI.
I sidste øieblik.
Der var et syn som enkelte kom til at huske bedre
end sine egne sorger – det syn i den klare graa mor-
gen, da den forfærdelige karre med de to kvinder blev
kjørt gjennem den uhyre, ventende menneskemasse og
langsomt banet sig vei henimot det avskyelige symbol
paa en voldsom død for lovens haand.
Hele Stoniton hadde hørt om Dinah Morris, den
unge metodist-kvinde som hadde bragt den forstokkede
forbryder til at tilstaa, og der var likesaa megen iver
for at faa se hende som for at faa se den ulykkelige
Hetty.
Men Dinah visste næsten ikke om at alle disse
mennesker var der.
Da Hetty paa lang avstand fik øie paa den store
menneskemasse, hadde hun krampagtig klynget sig ind
til Dinah.
«Luk øinene, Hetty,» sa Dinah, «og la os be til
Gud uten avladelse.»
Og mens vognen langsomt bevæget sig gjennem den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
