Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLVII. Nok et møte i skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 446 —
mig, men det er ikke rimeligt at det vil gjenta sig paa
mange aar.»
«Nei, sir,» svarte Adam koldt, «det var det, jeg vilde
skrevet til Dem imorgen, at det var bedst vi intet mere
fik med hinanden at skaffe og at De fik Dem en anden
i mit sted.»
Arthur følte dypt den brodd som laa i ordene, og
det kostet ham ikke liten anstrengelse at svare:
«Det var tildels om det jeg ønsket at tale med dig.
Det er ikke min mening at ville dæmpe din vrede mot
mig eller be dig gjøre noget for min skyld. Jeg vil kun
be dig om at du vil hjælpe mig at lempe litt paa de
uundgaaelig svære følger av fortiden. Jeg mener ikke
følgerne for mig selv, men for andre. Jeg vet det, det
er Saa lite jeg kan gjøre. Jeg vet, at de værste følger
vil bli Men noget kan dog gjøres, og du kan hjælpe
mig. Vil du høre paa mig med taalmodighet.»
«Ja, sir,» svarte Adam efter nogen betænkning,
«jeg vil høre hvad det er. Hvis jeg kan hjælpe til at
rette paa noget, vil jeg gjøre det. Anger retter ingen-
ting. Vi har hat nok av den.»
«Jeg agtet mig til Fremitagen,» så Arthur. «Vil
du gaa dit med mig. Vi kan tale bedre sammen der.»
Fremitagen hadde ikke været aapnet siden de sidst
var der sammen, for Arthur hadde laast nøklen ned i
sin pult. Og nu, da han aapnet døren, stod lyset der
nedbrændt i staken; stolen stod der Adam husket han
hadde sittet; papirkurven var fuld, og Arthur følte at
dypt nede i den var der et lite lyserødt silketerklæde.
Det vilde været meget pinlig for dem begge at komme
ind ber, hvis deres tanker paa forhaand hadde vært
mindre pinlige.
De sat nu likeoverfor hinanden som de dengang
hadde sittet, og Arthur sa:
«Jeg reiser bort, Adam. Jeg trær ind i armeen.»
Stakkars Arthur følte, at denne meddelelse burde
gjøre indtryk paa Adam — burde vække som en liten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
