Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLVII. Nok et møte i skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 448 —
familie at slaa sig ned et fremmed sted og forlate den
farm de har hat fra far til søn nu i lange tider, men
det blir endnu værre for ham at bli, ser De. Jeg for-
staar ikke, at det kan bli andet end ondt hvordan vi
end snur det.»
Arthur blev sittende taus et øieblik. Tiltrods for
de andre følelser som iaften behersket ham, reiste hans
stolthet sig dog mot Adams maate at behandle ham paa.
Led ikke ogsaa han? Var ikke ogsaa han nødsaget til
at opgi sine mest dyrebare forhaabninger? Det var nu
som det hadde været for otte maaneder siden: Adam
tvang Arthur til at føle desto mere intenst det ugjen-
kaldelige ved sine feiltrin. Han bød ham netop den
motstand som var den pinligste for Arthurs varme,
ivrige natur. Men hans vrede dæmpedes av den samme
indflydelse som hadde dæmpet Adams nu da de mødtes
— ved merkerne av lidelse paa det kjendteansigt. Den
forbigaaende kamp endte med at han følte han kunde
taale meget av Adam, hvem han selv hadde paaført
saa meget, men der var noget av en guts iver og utaal-
modighet i den tone, hvori han nu fortsatte:
«Men, Adam, man kan ogsaa gjøre det onde værre
ved ikke at betænke hvad man gjør — ved at give
efter for vreden og tilfredsstille dens krav, istedetfor at
tænke over, hvad det vil trække efter sig i fremtiden.
— Hvis jeg vilde bli her og optræde som godseieren
— hvis jeg ikke brød mig om hvad jeg har gjort —
har været aarsak i — da vilde du ha nogen undskyld-
ning for at flytte herfra og faa andre til det, Adam,»
fortsatte han med endnu større iver. «Men naar jeg
nu sier dig, at jeg blir borte i mange aar — naar du
vet, hvad det betyr for mig — hvordan det avskjærer
alle de planer for lykke jeg nogensinde har lagt — da
er det dog umulig for en forstandig mand som dig at
si, at der er nogen virkelig grund for at Poysers ikke
skulde ville bli. Jeg vet de synes de er vanæret —
mr. Irwine har fortalt mig det —, men han tror de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
