Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLIX. I Adams hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— AG
drøvet for det. Du vet, hvad grund jeg har til at sætte
dig over enhver anden ven jeg har, og hadde det været
Guds vilje at du skulde blit min søster og altid bodd
blandt os, vilde jeg regnet det for den største velsignelse
som kunde vederfares os.»
Dinah svarte ikke, og de gik i taushet sammen et
lite stykke, indtil de kom til klyveleddet, da Adam vendte
sig for at række hende haanden og hjælpe hende over
de ualmindelig høie trin. Her kunde hun ikke hindre
at han fik se hendes ansigt. Det slog ham med forund-
ring, ti de graa øine, der sædvanlig var saa milde og
alvorlige, hadde dette blanke og urolige som tyder paa
undertrykt sindsbevægelse, og den fine rødme hun hadde
hat i kinderne, da hun kom ned trappen, var nu for-
vandlet til dyp rosa. Hun saa ut som om hun bare var
Dinahs søster. Adam blev først taus av forundring,
men et øiebliks eftertanke bragte ham til at si:
«Jeg haaber at jeg ikke paa nogen maate har kræn-
ket eller fornærmet dig med det jeg sa, Dinah. Jeg tok mig
maaske for stor frihet. Jeg har intet andet ønske end
at du maa faa det som du selv synes det er bedst, og
jeg skal slaa mig tilfreds om du reiser tredive mile bort,
hvis du selv tror det er ret. Jeg kommer til at tænke
paa dig akkurat like meget som nu, hvor du end er,
for du er som ett med dette som jeg like saa umulig
kan la være at mindes som jeg kan hindre mit hjerte i
at Sslaa.»
Stakkars Adam! Saa klodset kan mænd være. Dinah
svarte intet paa dette, men efter en stunds forløp sa hun:
«Har du hat nogen efterretninger fra den stakkars
unge mand, siden vi sidst taltes ved?»
Dinah kaldte altid Arthur «den stakkars unge mand».
Hun saa ham altid som hun hadde set ham i fængslet.
«Ja,» svarte Adam, «mr. Irwine læste en del av
hans sidste brev høit for mig igaar. Det sies at det.
skal være temmelig sikkert, at det blir fred nu snart,
skjønt ingen tror at den blir av nogen varighet. Men han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
