Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - XLIX. I Adams hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ep
dage paa forpagtergaarden var efterhaanden blit forvand-
let til mildt maanelyse ved hendes nærvær, og likeledes
her hjemme hos ham selv, — ti hun var kommet saa
ofte hun kunde for at trøste og oplive stakkars Lisbeth,
som var blit saa forfærdet ved at se sin kjære Adams
sorg, at det nu mnæsten var forbi med hendes egne be-
kymringer og mas. Han var blit vant til at se hendes
lette, hurtige bevægelser, den smukke, kjærlige maate
hun tok børnene paa, at lytte til hendes stemme som til
musik og til at gaa ut fra, at det hun gjorde var det
rette og umulig kunde være bedre. Tiltrods for sin
klokskap kunde han ikke finde nogen feil ved hendes
store føielighet likeoverfor børnene. De hadde opnaaet
at forvandle prædikanten Dinah, som ofte hadde bragt
en skare raa mænd til at skjælve, til en blid og føielig
slave. Men Dinah skammet sig ofte selv over denne
svakhet, og hadde sin indre kamp med sig selv, fordi
hun saaledes veg bort fra Salomons forskrifter. Dog
var der noget, som kunde været bedre. Hun kunde ha
elsket Seth. Han følte sig litt krænket paa sin brors
vegne, og han maatte tænke paa hvor lykkelig og godt
det var blit for dem alle, om Dinah var blit Seths hustru
— hvor lykkelig hun vilde gjort hjemmet, hun som var
den eneste som kunde bringe fred og glæde over deres
mors sidste dage.
«Men jeg forstaar det nok,» tænkte ban. «Hun er
av et andet stof end de fleste kvinder; det har jeg hele
tiden set. Hun har aldrig ro, uten hun hjælper nogen,
og giftet hun sig, maatte hun jo stelle sig anderledes
end hun pleier, det er sandt. Jeg har ingen ret til at
være paastaaelig og mene det vilde være bedst om hun
tok Seth — som om jeg skjønte det bedre end hun —
eller Gud selv; for det er jo han som har skabt hende
som den hun er, og det er en av de største velsignelser
som baade jeg og andre med mig har faat av ham.»
Denne selvbebreidelse var det som atter var kommet
over Adam, dengang han saa paa Dinahs ansigt at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
