Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - LI. Adam og Dinah
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 496. —
en. røst som kalder mig til et fremmed land, kan jeg
da andet end frygte at min sjæl skal komme til at skrike
efter den velsignelse jeg har forlatt. Og der hvor tvilen
faar indpas, der er ingen fuldkommen kjærlighet. Jeg
maa vente indtil jeg faar høre budet tydeligere. Jeg
maa forlate dig, og vi maa ganske underkaste os Guds
vilje. Det kræves stundom av os, at vi lægger vor na-
turlige kjærlighet paa alteret.»
Adam turde ikke trænge paa med sin bøn; dette laa
for dybt; her var intet lune at overvinde. Men det var
haardt for ham, og taarerne kom ham i øinene, mens
han sat og stirret paa hende.
+ «Men du kunde komme til at faa ro i sindet — du
kunde kanske faa det klart for dig, at du kunde komme
til mig, saa vi aldrig skulde skilles?»
«Vi maa underkaste os, Adam. Den tid kommer,
at vi klart faar se vor pligt. Det blir kanske naar jeg
kommer tilbake til det gamle. Hvis da alle disse ønsker
og tanker forsvinder og blir som om de ikke hadde
været, da vet jeg, at jeg intet kald har for egteskabet.
Men vi maa vente.»
«Dinah,» sa Adam bedrøvet. «Du kan ikke
elske mig saa høit som jeg elsker dig, ellers hadde du
ingen tvil. Men det er bare rimelig at du ikke det gjør,
for hvad er jeg sammenlignet med dig? Jeg kan ikke
tvile paa at det skulde være ret for mig at elske det
bedste Gud har forundt mig at kjende.»
«Aa, Adam! For mig er det ikke som om min
kjærlighet til dig skulde være svak, for mit hjerte bier
efter hvert av dine ord og dine blikke som et lite barn,
der venter hjælp og kjærlighet av den som er sterkere
og bedre. Hvis tanken paa dig ikke tok saa meget av
mig som den gjør, var jeg ikke bange for at den skulde
bli en avgud i templet. Men du vil hjælpe mig. Du
vil ikke hindre mig i at søke at være lydig til det ytterste.»
«La os gaa ut i solen, Dinah, og spadsere litt sam-
men. Jeg skal intet si, som kan forstyrre dig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
