Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - LIII. Møtet - LIV. Bryllupsklokker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 516 —
høre hans stemme før hun fik se ham. Han gik litt
nærmere og sa: «Dinah!» Hun for sammen, men saa
sig ikke om; det var som om hun ikke tænkte, at denne
lyd kom utenfra. «Dinah!» gjentok Adam. Han for-
stod saa godt, hvordan det var. Hun var saa vant til
at leve med de utelukkende indre indtryk, at hun slet
ikke hadde tænkt sig stemmen som virkelig.
Men da han nu kaldte anden gang, saa hun sig
om. Hvilken længselfuld kjærlighet straalte der ham
ikke imøte fra de milde graa øine. Hun for ikke
sammen ved synet av ham; hun så ingenting; men hun
kom ilsomt henimot ham og ind i hans armer.
Og de gik sammen videre, tæt ind til hinanden,
mens de varme taarer faldt. Adam var fyldt av lykke
og sa intet. Det var Dinah som talte først.
«Adam,» sa hun, «det er Guds vilje. Min sjæl er
saaledes knyttet til din, at jeg kun lever livet halvt uten
dig. I dette øieblik du er hos mig, føler jeg at jeg
faar den fulde styrke til at bære og gjøre vor himmelske
Faders vilje, og den har været borte for mig hittil.»
Adam stanset og saa ind i hendes kjære, alvorlige
øine.
«Da vil vi aldrig skilles mere, Dinah, før døden
skiller os.»
Og de kysset hinanden i dyp, uutsigelig glæde.
Kapitel LIV.
Bryllupsklokker.
Bare vel en maaned efter hint møte paa aasen blev
Adam og Dinah viet — en rim-hvit morgen i slutten
av november.
Det var en begivenhet som vakte interesse i hele
landsbyen. Alle Jonathan Burges mænd hadde fri, og
alle mr. Poysers; og næsten alle de som hadde fri viste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
