Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - LIV. Bryllupsklokker - Epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
== 5 —
som han ogsaa sa, aldrig gjøre andet end stikke fing-
rene i øinene ved bryllnper. Selv mrs. Poyser kunde
ikke tro sig selv til at si noget til dem som kom og
tok hende i haanden, og Lisbeth begyndte at graate like
op i ansigtet paa den første som sa, at hun holdt paa
at bli ung igjen.
«Dette blir noget som kan opmuntre stakkars Ar-
thur,» sa mr. Irwine til sin mor idet de kjørte bort.
«Jeg skriver til ham straks jeg kommer hjem.»
Epilog.
Det er mot slntningen av juni maaned, aar 1807.
Verkstedet har været lukket over en halv time paa
Adam Bedes tømmerplads, som engang var Jonathan
Burges, og lyset falder blødt og mildt paa det lang-
strakte hyggelige hus, omtrent som dengang vi saa
Adam bringe nøklerne dit en juniaften for ni aar siden.
En velkjendt skikkelse kommer ut av huset og
skygger med haanden for øinene, som om hun speider
efter noget i det fjerne, ti det er et blændende sol-
skin som falder paa hendes hvite kappe og lyse kastanje-
brune haar. Men nu vender hun sig fra solen og ser
mot døren, og nu ser vi godt det søte, bleke ansigt.
Det er næsten slet ikke forandret, kun litt fyldigere,
og I saa maate svarer det til den mere mattronemæssige
skikkelse, der dog er slank og elastisk nok i den enkle
sorte dragt.
«Jeg ser ham, Seth,» sier Dinah ind mot døren.
«La os gaa og møte ham. Kom, Lisbeth. Kom med,
mor.»
En fin liten skabning med lyst kastanjebrunt haar
og graa øine kommer stilfærdig springende og lægger
sin haand i morens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
