Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februari. N:r 2 - Bokrecensioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOKRECENSIONER
neske, der er Verdens Herre? Set under dette
Synspunkt bliver Billedet tydeligt og klart.
Neergaards Bog viser imidlertid, at Munk
ikke bliver mindre, set fra et andet Synspunkt
end sit eget. Fremstillingen af hans Stilling i
dansk Aandsliv, baade litterært og politisk, er
sikkert den bedste, der endnu er givet. Enkelte
af Analyserne, særlig af »En Idealist« og
Rejsebogen »Yedersø—Jerusalem retur«, er
overordentlig værdifulde; Neergaard faar en
Mængde smaa Ting med, som hidtil ikke har
været fremhævede. Naar det er lykkedes ham
at give en saa levende Biografi, er det sikkert
fordi han selv tilhører samme Generation som
Munk.
Ofte digter Neergaard dog paa fri Haand
uden tilstrækkelige Holdepunkter i Materialet.
Og det Billede, han giver af Kaj Munks
Personlighed, er paa afgørende Punkter misvisende,
fordi han adskillige Steder har misforstaaet
Munks Mening med sine Dramaer og
Prædike-ner. Det gælder f. Eks. Omtalen af Kong David
i »De Udvalgte«. Han gør her Munks Mening
mere paradoks end den er. Synden bliver til
Velsignelse uden Anger, siger han; David
af-staar ikke fra Batseba. Og det, skønt Davids
Replik paa det afgørende Sted er direkte
in-spireret af de store Bodssalmer i det gamle
Testamente. David ser pludselig sin egen Synd
og ydmyger sig for Gud. Derför bliver Guds
Vrede til en Velsignelse for ham. Det er en
kunstnerisk Svaghed, at Angermotivet ikke er
tilstrækkeligt uddybet; men det er der. Og mon
det virkelig er Neergaards Mening, at det vilde
være mere moralsk af David at sende Batseba
bort end at gifte sig med hende?
Neergaard er undertiden temmelig dristig
i sine Kombinationer. I »Egelykke«
paralleli-serer han saaledes Grundtvig-Skikkelsen med
Herodes i »En Idealist«. Grundtvig giver
Af-kald paa sin elskede, fordi hun er gift; Herodes
myrder sin Hustru, fordi hun staar hans Planer
i Vejen. »Men också Grundtvig är en idealist!«
lyder Neergaards Slutbemærkning.
Misforstaaelsen af Ideen i »De Udvalgte«
forfølger Neergaard under Omtalen af
»Kær-lighed«. Om Præsten der hedder det: »Kargo
är så utvald, att han inte behöver tro på Gud«!
Neergaard tror, at det er Kaj Munks Mening,
at de »udvalgte«, som oplever den store
Kær-lighed, »får lov att bryta äktenskapets band«.
Et andet Sted hedder det, at »Munk icke kunde
erkänna det borgerliga samhällets regel och
därför ordnade med ett kryphål« — hvorpaa
Neergaard med Rette gør
Gennemsnitsmen-neskets Ret gældende over for disse »udvalgte«.
Men Kaj Munk har aldrig givet nogen Lov til
at bryde Ægteskabet, hverken sig selv (hvilket
Neergaard ogsaa mener) eller andre. Han har
ikke arrangeret Smuthuller. Pastor Kargo har
— i hvert Fald efter Digterens Mening —
ikke brudt den borgerlige Morallov, Grundtvig
heller ikke, og Kong David bøder haardt for
sit Moralbrud med Tabet af sine to Sønner.
Skilsmisse anerkender Munk som en Udvej i
ganske enkelte Tilfælde; men han fin der, at
det som oftest er Hykleri, naar Mennesker
paa-beraaber sig »den store Kærligheds Ret«. Hans
Ståndpunkt er simpelthen det kristne: Loven er
streng og nødvendig, og den gælder alle i lige
Grad. Men Guds Naade gælder enhver, som
angrer sin Synd, og Gud er den eneste, der ser
dybt nok til at dømme det enkelte Menneske
retfærdigt. Udvalgt er for Kaj Munk enhver,
der ser sig selv som Guds Redskab.
Trods Neergaards Benægtelse viser Munk
bl. a. i sine Prædikener, at han har Blikket
aabent for »Hverdagsheroismen«, særlig hos
Kvinden. Han var heller ikke bange for at
ran-sage sig selv og søge efter Spor af bristende
Tro. Han savnede ikke Tro eller Tillid til sine
Medmennesker; men han kendte Menneskets
Ufuldkommenhed. Neergaard har ærligt
for-søgt at forstaa Kaj Munk som kristen; men det
er ikke lykkedes, fordi han savner Begreb om,
hvad Kristendom er. Og hans Fordomme har
undertiden hindret ham i at forstaa Munk som
Menneske. William Michelsen.
Stoiska porträtt
Knut Hagberg: Järnhertigen. Wahlström &
Widstrand 1944. 8: 50.
I sin nya essaysamling har Knut Hagberg
låtit trycka om fjorton artiklar ur den nu
nedlagda kvällstidningen Nya Dagligt Allehanda,
åt vilkens minne boken är dedicerad. Den
inledes med ett antikt porträtt, "Om Ciceros
visdom", och med presentationen av två engelska
1700-talsgestalter, drottning Anna och Law–
175,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
