Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aage Brandt-Kure, som i de sidste uger på
klingende bornholmsk har fortalt om sin fodtur
fra Vancouver til Montreal.
Hallo, Danmark
Skabelsen af en landsomspændende
radiotjeneste i Canada har været
ikke sa lidt af en bedrift. Veldige
problemer har måttet overvindes for
at gore det muligt for alle canadiere
at nyde godt af den enestäende opfin-
delse, som radioen er. Man far et
indtryk af opgavens storrelse, nar
man tenker pa, at Canada mäler
5500 kilometer fra Atlanterhavet til
Stillehavet; at det er sa tyndt befol-
ket, at Danmark med samme befolk-
ningstethed kun ville have 57 tusind
indbyggere; at det spænder over seks
tidszoner; og at det har to officielle
sprog, engelsk og fransk.
Hovedparten af zren for, at disse
vanskeligheder er blevet overvundet,
tilfalder Canadas Statsradiofoni,
Canadian Broadcasting Corporation.
CBC, som det almindeligvis kaldes,
indtager en ret enestäende stilling i
radioverdenen. Det repræsenterer
som så meget andet i Canada et
kompromis mellem engelsk og ameri-
kansk. I England er — som i Dan-
mark — al radiovirksomhed på offent-
lige hænder, og pengene til driften
fas ved at indkræve en bestemt arlig
lytteafgift. I U.S.A. ejes radio-
stationerne af private selskaber. De
opkræver ingen afgift, men udsender i
16
stedet annoncer for alt muligt lige fra
sæbe til automobiler — og det betaler
for det hele. I Staterne er det altså
umuligt at vere plankeverkslytter!
CBC har sggt at forene det bedste i
disse to fremgangsmader. Det félger
det engelske princip, for savidt som
det er offentligt ejet og pälægger
lytterne en ärlig afgift. Derved
undgår det den smaglgshed og de
udskejelser, som undertiden præger
privat radiovirksomhed ; og det sættes .
i stand til at ggre en virkelig indsats
for canadisk kulturs fremme og til at
betjene tyndt befolkede omrader,
hvor det forretningsmessigt set ikke
ville kunne betale sig at oprette
stationer. Men samtidig stiller CBC
en mindre del af sin sendetid til
radighed for programmer, som inde-
holder reklamer for canadiske og
amerikanske firmaer. Også dette har
sine fordele. Det giver CBC en
betydelig ekstra-indtegt, og adskillige
af reklameprogrammerne er meget
populære blandt lytterne.
CBC ejer 14 stationer, og det har
studier i alle stgrre canadiske byer.
Stationerne star gennem telegraf-
trade i direkte forbindelse med hinan-
den, og det er säledes muligt at hgre
den samme udsendelse overalt i
landet. Dette system, som kaldes
Trans-Canada Network, danner ker-
nen 1 canadisk radiovirksomhed.
Foruden CBC findes der i Canada
ikke mindre end 116 private stationer,
hvis drift helt og holdent er baseret
pa reklameudsendelser. De virker
hovedsageligt i de stgrre byer, hvor
markedet for de varer, der falbydes,
er rigest. I Montreal er der t. eks. fem
private og to CBC-stationer (en
engelsk og en fransk).
Men det er ikke denne private,
lokale radiovirksomhed, der giver
Canada dets stilling i æteren. Det er
og bliver CBC. Og når De, kere
lytter, stiller ind pa Canadas danske
stemme, sa husk pa, at den samme
organisation, som varetager vore pro-
grammer, ogsa star for (Canadas
canadiske stemme.
ET
tan fn NS Oe Oe Sr (AN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
