Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DDS BAY COMPANY
Se Stim re ,
En af Hudson’s Bay Kompagmets mange
handelsposter i Nordlandet.
Hallo, Danmark
I de forlgbne måneder har vi givet
korte skildringer af Canadas ti pro-
vinser, som styres dels af hver sin
provinsregering, dels af den fælles
regering 1 Ottawa. Nord for den 60.
breddegrad, som danner grænsen for
Canadas fire vestligste provinser lig-
ger Yukon og Nordvestterritorierne,
som administreres direkte fra Ottawa.
Det er dette veldige omrade, som
sammen med de arktiske ger og de
nordligste dele af Quebec og Labrador
kaldes Canadas Nordland. Nords
landets samlede areal er op mod fire
millioner kvadratkilometer, eller 93
gange sa stort som Danmark, men
der lever kun godt 14.000 hvide
meend og kvinder, ca. 8.500 eskimoer
og 6.000 indianere. De fleste hvide
bor omkring byen Yellowknife ved
Den store Slavesg, i Mackenzie flod-
dalen og i Yukon.
Nordlandet er Canadas nye pioner-
land, hvor de store muligheder ligger
og venter. Interessen for de vældige
mineralrigdomme blev först vakt i
1897, da rige guldfund i Klondyke i
Yukon tiltrak tusinder af guldgravere
fra alle dele af verden. Paa den måde
112
opstod Dawson, en af Nordlandets
få byer.
En anden mineby, Eldorado, blev
grundlagt 1 1930 ved Den store
Bjgrnesg. Her fandt man et af de
rigeste pitchblendelejer i verden, og
dermed mineralerne radium og ura-
nium. Dengang var man mest interes-
seret i radium, som i 1930erne solgtes
for 60.000 dollars pr. gram, men i
1943 rykkede videnskabsmænd og
militær ind i Eldorado, som siden har
veret et uundverligt led i atom-
forskningen pa det nordamerikanske
kontinent. Transporten fra minerne
foregar ad vandvejen 1 fladbundede
pramme, som ma sejle 2500 kilometer
ad sger og floder for at na frem til den
nordligste jernbanestation.
Som alle andre steder 1 Canada vil
det blive jernbanen, som bringer
udviklingen til Nordlandet og skaber
eksistensmuligheder for en langt större
befolkning. Mange steder i de vidt-
strakte omrader er den eneste trans-
portmulighed i dag flyvemaskinen.
De mange sger danner naturlige
landingspladser for vandflyvemaski-
ner om sommeren, og om vinteren
forsynes ‘flyvemaskinerne med meder
og lander pa snemarkerne.
Det vides, at der findes store fore-
komster af olie, naturgas, kul, jern,
kobber, guld og andre mineraler.
De vandrige floder vil kunne give
kraft til store mængder af elektri-
citet. Selv landbrug er der mulighe-
der for i det barske klima. Vinteren
er lang, men ikke meget koldere end
i mange andre dele af Canada, og
luften er tér, så kulden ikke fdles
uudholdelig. Sommeren er kort,
men sa varm, at korn og gréntsager
flere steder kan dyrkes med godt
udbytte.
Forelgbig arbejder videnskabsmænd
og teknikere pa at overvinde nogle
af de hindringer, som natur og klima
stiller i vejen for koloniseringen af
Nordlandet og en virkelig udnyttelse
af dets rigdomme, som vil fà uvur-
derlig betydning for hele Canadas
ékonomi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
