Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lejde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
Lejde — lerholdig.
Lejde, et, giver ham frit L.: ajortumik
pi–neĸásángitsoĸ neriorssorpâ.
Lejdebrev, et: agdlagkat
pineĸamavêrĸu–tigssat.
Leje, et; natdlavik, inangavik, ine; hons L.:
natdlavia, inangavia; dets L.: inå; fpec. en
Flobs L.: kûgssûp kûgfia, kugssineĸ.
Leje, en: (akeĸartumik) átartonieĸ,
átartu–gaunerata akê, åtaut (N@); har bet til L.:
(akilîvdlune) átartugarâ; giver L. af bet:
á–tartugarigamiuk (el. átartugke, átartornine)
akilerpâ, åtauserpâ (N@); giver det i L.:
á–tartornine pivdlugo akigâ, átautigâ (N@);
er til L.: akeĸartumik atugkiússagssauvoĸ.
Lejekontrakt, en: agdlagkat átartorĸússutit.
lejer bet: akilîvdlune átartorpâ (eí.
átar–tugarâ, atorpâ), - - af ham: akilerdlugo
á–tartorfigâ (cí. atorfigâ); l. bet ub:
akeĸartu–mik atugkiúpâ, - - til ham: akilîsitdlngo
a–tugkerpâ (eí. atagkípâ, S®), akilîsitdlugo
átartortípâ.
Lejer, en: átartortoĸ, atortoĸ; L.-en af bet:
átartortâ, atortua.
Lcjermaal, et, begaaer L.: arnaĸ
(nuliaríngi–sane) ínáupâ ĸitornivigalugnlo.
Lejefvend, Lejetjener, en: kivfaĸ átartugaĸ.
Lejetropper, (Fl): sákutût akilersítut.
Lcjevogtt, en: ĸamutit átartngkat.
Lejlighed, en, 1) Beboelfe: ine. igdlo; han
har en gob L.: ajúngitsumik ineĸarpoĸ, -
-en ftorL.: amerdlasûnik ineĸarpoĸ; det (Hu*
fet) hur en god L., i bet er en god L. (el. gode
L.-er): inigigpoĸ, - - en lille L.: inikípoĸ;
søger L.: inigssarsiorpoĸ; 2) Tib til at gjøre
noget: pivfik, Aff. .fik, pisínauvfik,
pisínáu–ssuseĸ; søger L. til at ftjæle:
tigdligfigssar–siorpoĸ; ba han ingen L. fandt til at samle
Forraad, var han i Forlegenhed:
ĸimatulivfig–ssaerúkame ajorssarpoĸ; L. til Fangst-
ångu–vik; ibag er ber ingen L. til Fangft:
uvdlu–me ánguviúngilaĸ; har L. (Tib) til bet:
or–nigå; har ikke L. til det: ornigíngilâ; han vil
gjøre det efter Tib og L.: pisináussntse
nå–pertordlugo (el. sapingisaminik) piuraàrpà;
veb den L. paabrog jeg mig en Forkølelfe:
tai–mailivdlunga (el.taimane) nuvfaserpunga; 3)
L. til at komme affteb: avĸutigssaĸ; naar L.
gives, rejser han: avĸutigssaĸalerune
autdlag–ssamârpoĸ; veb L. maa bu fenbe det:
avĸu–tigssaĸalerpat nagsiúkumârpat; har en god
(el. heldig) L.: (sila) nãmagtôrpâ; fer L.-en
an, venter paa L.: nautsorssuivoĸ.
Lejr, en: tangmârtut, tangmårfik, - - af
Rensjægere inbe i Landet: ikorsimassut,
ikor–simavik; flaaer L.: tangmârpoĸ, ikorpoĸ.
lejrer fig: tangraârpoĸ, uníngavoĸ.
Lejrplads, en: tangmårfik, ikorsimavik.
Lektie, en 1) noget at lære: iliniagagssat
(Fl); har lært fin L.: iliniagagssane
ilikar–pai; giver ham en L. for: ilíniagagssípâ; 2)
et Afsnit af den hellige Skrift: lagtia.
Lem, en: mato, matúnguaĸ.
Lem, et: avatit ilåt; fpec. bet manbeíige L.:
usuk-, bet kvindelige L.: utsuk; L.-merne:
ava–tit; et L. af en Familie: inoĸutigît (el.
ila–ĸutarit) ilåt; befkadiger et L. (el. fine L.-mer):
avataiarpoĸ ; har fvære L.-mer: avássarigpoĸ;
har ondt i L.-merne: avatdlugpoĸ; h°r van^
fkabtc L.-mer: avatilugpoĸ, iloĸiauvoĸ.
lemfældig, er l.: ĸajagssuarpoĸ, - - mod
ham: assagtupà, - - el. meb det: ĸajagssupâ.
Lemfældigbed, en: ĸajagssuameĸ.
Lemlæstelse, en: avataiaineĸ, avataiarneĸ.
lemlæster ham: avataiarpå; er lernlæftet:
a–vataiarsimavoK.
Lemming, en: nardlumukâĸ (Kl), niaujôĸ.
Lempe, kun abv., meb L.: ingmatsiaĸ,
ki–gaitsumik, misigssordlune; jvf. det følg.
lempelig, er l.: sualúngilaĸ; en 1. Straf:
pitdlaut sualúngitsoĸ; abv. gaaer l.-t til
Værks: ĸajagssuarpoĸ, - - meb ham:
assag–tũpâ, - - el. bet: ĸajagssũpâ, misigssũpâ.
lemper fig efter det: nâpertorpâ, - - efter
ham: nalerĸutsivigâ, manigorpâ; I. det:
iluar–sarpå, - - (efter noget): nâpertnpâ (-mut).
lens, er 1.: imaerúpoĸ, Aff. -erúpoĸ; er l.
for Penge: aninganssaerúpoĸ; pomper det Í.:
imaersarpa.
lenfer det: imaerpå, imaiarpà, Aff. -erpa.
lenfer for Vejret (et Fartøj): oĸumigârpoĸ
el. orĸúmukarpoĸ.
Leopard, en: milakulâĸ (ĸitsulissartut ilât,
tîgereĸ ássigikánerpâ).
ler: igdlarpoĸ, - ab bet el. ham:
igdlauti–gà; er ved at le fig fordærvet: igdlarnermit
sapilerpoĸ; jvf. Latter.
Ler, et: marraĸ; ælterL.: marriorpoĸ;
kommer L. paa det: marrarpâ, marrarterpa.
leragtig, er l.: marrangavoĸ, maxráunivoĸ.
leret, er 1. 1) i Udfeende: marrangavoĸ,
marråunivoii, 2) i Smag: rnarrarsungnípoĸ, 3)
tilfølet med Ler: marráinauvoĸ,
marráinar–ssûvoĸ.
Lerfad, et: pûgutarssuaĸ marraĸ.
Lergran, en: iterssaliaĸ marralivik.
lerholdig, er l.: niarraligssûvoĸ, rnarrangavoĸ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
