Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Næ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næ — Næringskraft.
38 i
-tsiánguaĸ; anfer bet for n.-t:
iluaĸutáusaso–râ, ihiatigâ, piúkúpâ.
Næ, et: ĸáuinatip nnngujartornera; Maanen
er i N.: ĸáumat nnngnjartorpoĸ; jvf. Ny.
Næb, et: sigguk; hor et ftort N.:
siggngtu–voK, - - lille N.: siggukípoĸ; fig. bur N. og
Kløer: kivdlingnartorssuvoĸ (oĸáussut).
næbbes, de n.: kunigput (tingmissat).
Næbdyr, et: mitiussaĸ (Kl).
Næbbval, en: anamaĸ.
Nægtelfe, en: misiarneĸ, nâggârneĸ.
nâg–gârut.
nægter: rnisiarpoĸ, nâggârpoĸ, - det:
misiu–tigâ, rniserratigâ, nâggârutigâ; n. (noget) for
ham: misiartigâ (-mik); n. ham (noget):
er–dligupâ (-mik), pinaivfigâ, nággárfigâ.
Nælbe, en: nanssoĸ ûnartoĸ (Kl).
nænner, mest meb Nægtelfe, n. ikke:
nagdli–ginermit saperpoĸ, ivdlerinermit saperpoĸ;
n. ikke at vække ham: nagdliginermit
itersar–neĸ saperpâ; n. ikke at bruge bet:
ivdleriner–mit atorneĸ saperpà; hvor kan du nænne bet:
nagdligingiliuk, ivdleringiliuk ? n. ikke at bruge
bet (forbi der er (aa libt tilbage): kugsagà.
næuføm, er n.: ĸajagssuarpuĸ,
nagdligtui-nákigtarajugpoĸ, - - over det:
ĸa–jagssupà, ivdlerà. - - over ham: nagdligâ,
nagdligtorpâ, aosagtûpá, ĸajagssupá.
Nællfombeb, en: ĸajagssuarneĸ,
nagdligtui–gajngssuseĸ, nákigtarajugssnBeĸ; behanbler
bet meb N.: ĸajagssîipâ. - ham meb N.:
nag–dligtorpã, asĸagtûpâ, ĸajagssũpâ.
næppe, Abv.: Aff. -ngajagpoĸ (til en Næg*
telfe el. et nægtende Verbum), (gjungnángilaĸ;
han kan tt. gaa: pisungneĸ ajungajagpoĸ; han
fan n. magte bet: artungajagpà; ibag kommer
han n.: uvdlume aggerungnángilaĸ; meb Nøb
og n.: Aff.-rĸarpoĸ; han blev meb Nøb og il
frelft: ánarĸarpoĸ.
nær, er n.: ĸanigpoĸ, - - veb be«: ĸanigpã,
trĸânĩpoĸ; er ganske n. ved ben:
erĸánguani–poK, saninguanipoK; tommer n.: ĸanigdlivoĸ
el. ĸagdlivoĸ, - - (til noget): patdligúpoĸ
(-innt), - -til det: ĸanigdlivâ el. ĸagdlivâ,
pat–dligpà; kommer for n. til bet: ĸaninârpâ; er
n. beslægtet meb ham: ĸanigtumik erĸardlerâ.
ĸanigâ; er for nær beflægtet meb ham:
ĸani–gå; fpec. tager fig bet n., bet gaaer ham n.:
aliasûtigâ, erdloĸíssutigâ, ilungersûtigâ; var
Tøben n.: navêrpoĸ; havde n. —, bet var n.
veb at —: Aff. -rĸajarpoĸ; ber havbe jeg n.
flaaet den itu: aserorĸajaĸâra; bet var n. ved,
at jeg var kommen galt affieb: ajanârĸajaĸau-
-nga; (aa noget n.: Aff. -káneĸ, -ngajak; det
er faa noget n. not: nâmakánerpoĸ,
nãmanga–jagpoĸ; saa ru som: kisiane, kisime; be ere
alle komne faa n. fom bon: tamarmik tikiput
tauna kisime namik; ikke n. saa —:
Aff.-ngi–neningârpoĸ, -ngínérujugssûvoĸ; idag er bet
ikke n. faa koldt: uvdlume
íssíngínerujugssû–voĸ; bet er ikte n. faa langt (borte):
ungasi–ngínerungârpoĸ, ĸaningnerujugssûvoĸ.
Nærbeftagtet, en: ĸanigtumik erĸardleĸ,
ĸa–nigissaĸ.
Nærhoende, en: erĸâmio.
nærer sig: inûtigssarsivoĸ,
inûtigssarsior–poĸ, - - af det: inûtigâ, inûtigssarâ, neĸigâ,
nerissagssarâ-, n. ng veb det: inûtigâ,
inũssu–tigâ, inûtigssarsiutigâ, piniutigâ,
inûtigssar–siorfigâ. piniarfigâ; uegtl. kan i(íe nære fig
for horn el. det: saperpâ, pâmitsáupá; n. Afsky
for bet: maujugå; n. Bekymring:
isumaner–dlugpoĸ, isumálugpoĸ, erdloĸivoĸ,
ernurna–vok, kápiasugpoĸ, - - for det:
isumanerdlü–tigâ, erdloĸíssutigâ, emumassutigà, - - for
ham: isumâlugâ. kápiasûtigâ; n. Hoab:
ne–riugpoK, - - om bet: neriütigå; n. Hob til
ham: ĸingarssorpâ, ûmigssorpâ; n. Foragt for
barn el. bet: narruga; n. Kjærligheb til ham:
aeavà; bet n., er nærende: píkunarpoĸ,
tange–ĸarpoĸ, nakússagsautauvoĸ (nerissagssaĸ).
Ilærgaaenbe, er n.: ajuatdlangnarpoĸ,
igtû–juípoĸ.
nærgræníenbe, er n.: erĸânĩpoĸ,
erĸángua–nîpoĸ.
Nærhed, en: ĸanigssusei; i hans N.:
erĸâ–ne, - - umiddelbare N.: sanínguane; er i
N.-en af ham el. bet: erĸânipoĸ,
sanínguanĩ–poi; kommer i N.-en af ham el. bet:
patdli–lerpâ, ĸanigdlilerpâ, tungâlípâ.
nærig, er li.: tnkuípoĸ, crdligtuvoĸ,
ilatsai–8UÎV0K.
Nærighed, en: túkûiosuøe«, erdligtússuseĸ,
ilatsaisuíssuseĸ.
Næring, en: neĸigssaĸ. nerissagssaĸ,
inû–tigssaĸ. piniauseĸ; tager N. til fig: nerivoĸ;
tager ingen N. til fig: neríngilaĸ; giver ham
N.: nerisipâ. nerdlerpâ; føger N.:
neĸigssar–siorpoĸ. nerissag.søarøiorpoi; (øger fin N.:
inütigssarsiorpo*. piniarpoi; har en inbbriiu
genbe N.: ajorssamaitsumik piniauseĸarpoĸ,
jvf. Næringøkraft
Næringsbrug, Næringsgren, en: piniause«.
Næringsdrivende, en:
inntigssarsiorfigissa–minik suliagssalik, piniartoĸ.
Næringskraft, en: pikunarĸsuseĸ, píkunaĸu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
