Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - syvaarig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fyvaarig — Sæl.
573
-dlũpât; anflaaer bem til s.:
arfineĸ-mardlûtí-•pai; gjør dem til s.: artineĸ-inardlúngortípai;
har faaet s.: arfineĸ-martllorârpoĸ; s. dundrede:
artineĸ-mardlungnik untritigdlit.
íyvaarig, er s.: artineĸ-mardlungnik
ukio–ĸarpoĸ, ukiut artineĸ-mardluk sivissuserai;
jvf. femaarig.
fyvarmet, er f. (f. Ex. en Lysestage):
arfineĸ-inardlungnik avaleĸutanssaĸarpoĸ (el.
ovaler–ĸoĸarpoĸ).
fyvenbc. Ordenstal, den f.: arfineĸ-áipât;
ben (. Iuni: junip nvdluisa artineĸ-áipât; for
f. ($ang, for bet s.: arfineĸ-áipagssánik.
Syttendedel, en: avgornerisa arfineĸ-áipât;
fire S.-e arfineĸ-áipai sisamat.
Sydkant,en: artineĸ-mardlungnik teĸerĸulik.
Syvfover, en: singnartôĸ, singneritôĸ.
Syvstjerne, en, S.-n: ĸilugtûssat.
Syvtal, et: kisitsit arfineĸ-mardluk.
fyvti, ©rundtal, fe halvfjerds.
Syæfte, en: matussartoĸ merssugausivik,
igpiarssuk.
Sæbe, en: ĸaĸorsaut; grøn S.: ĸaĸorsaut
aĸitsoĸ.
Sæbeboble, en: (imermit
ĸaĸorsausersima–ssurnit) putdlartaliaĸ; laver S.-r:
pntdlar–taliorpoĸ.
Sæbedaafe, en: ĸaĸorsausivik.
Sæbelltd, en: imeĸ ĸaĸorsausersimassoĸ
(errugagssanut Biijulîviliaĸ).
sæber, f. det af: ĸaĸoreauserdlugo saligpà:
s. det inb: ĸaĸorsausersorpâ.
Sæbeffum, et: ĸaĸorsautip ĸapna.
Sæbetpiriins, en: tamutigssiaĸ.
Sæbefyder, en: ĸaĸorsausiortoĸ.
Sæbefyderi, et: ĸaĸorsausiortigssuaĸ.
Sæbevand, et: imeĸ ĸaĸorsausersimasBoĸ.
Sæbevask, en: ĸaĸorsáumik errorsineĸ (el.
errugauneĸ).
Sæb, en 1) fom faaes (uben Fl):
nautsiag–ssat, - fom voxer paa Marken (uben Fl):
nautsiat; nbfaaer S.-en: nautsiagssanik
sia–ruarterivoĸ; hofter S.-en: nautsianik
kater–ssuivot; fig. Afkom: kinguâĸ; hans S.:
ki–ngual kinguågssai; i din S. skulle ane Ior
bens Slægter velftgiics: kinguàgssagknt
nu–name erĸardlerît tainannik
pivdluarĸunarsí–saput-, 2) ben mandlige S. (uden Fl):
ki–ngnâgssiût, mámineĸ (S@); 3) Skif (Fl.
Sæber): ilerĸoĸ; et Menneske meb gobe S.-er:
muk ilerĸorigsoĸ, - - meb flette S.-er:
iler–ĸordlugtoĸ; hons S.-er: ilerĸue.
Sæde, et: igsianeĸ, igsiavtik el. igsiuvik; et
løft S. (paa noget): igsiantaĸ; tager S.:
ingi–poĸ, - - paa det: ingivfigà; bringer ham til
S.: ingitipà; fkaffer ham S.: ingivfigssípâ;
har S.: igsiavoĸ, - - paa det: igsiavfigå; har
et godt S.: igsivfarigpoĸ, igsiavdhiarpoĸ, -
-(Stolen): igsiavigigpoĸ; har et daarligt S.:
igsiv/ardlugpoK, igsianerdlugpoĸ. - - (Stolen):
igsiavilugpoK; uegtl. har en Bylb i S.-t:
nutdlurnigut ajuarpoĸ; fig. en Regerendes S.:
nàlagkersuissup najugà (el. uningavia); har
fit S. der: najorpâ, najugara, uningavigà;
Paven bar fit S. i Rom: pâvip Rüma
uni–ngavigà; bar S. i Mødet: atantsiinĩtut
ila–gai, - - i Regeringen: nålagkersuissut ilagai.
Sttdcben, et: nutdlat saorne.
Sæbetorn, et: nautsîagssaĸ.
iæbelig, er f.: ilerĸorigpoĸ, inônerigpoĸ,
pî–taiuípoĸ.
Sædelighed, en: ilerĸorigssuseĸ,
inûnerig–ssuseĸ, pîtaiuíssuseĸ.
Sædelære, en: (ajoĸersûtit) ilerĸugssarsiutit.
Sædelærer, en: ilerĸugssarsiortoĸ.
Sædemand, en: nautsiagssanik
siaruarte–rissoĸ.
Sædvane, en: ilerĸoĸ; en S. fra gammel
Tib: itsanlle ilerĸûssoĸ; bet er hans S.:
i–lerĸorâ; forandrer fin S.: ilerĸnne
avdlá–ngortípâ; følger fin S.: ilerĸune atorpâ,
i–lerĸumisôrpoĸ, ilerĸorssorpoĸ.
fædvanlig, er s.: ilerxûvoĸ, pissarpoĸ; adv.
f.eí.f.-en, f.-vis: Aff. t]arpoĸ, :-araoĸ; fomf.:
ilerĸumisût.
Sæk, en: pôĸ; hans S.: pûa, pûtâ; S.-ten
om bet: pôa; kommer bet i en S.: pôrpâ;
binder for S.-ken: pôĸ ĸilerpâ; aabner S.-ken:
pôĸ ĸiluvA; fig. fjøder Katten i S.-ken:
pi–siane niisigssornagit pisiarai.
Sætkebaand, et: pûp ĸilerutâ (el.
ungerdlau–tâ), pûmut ĸilerntigssaĸ. ungerdlaut.
Sækkelærred, et: pûgssiaĸ.
Sækkepibe, en: ĸardlortaut snpôrutilik,
suv–dluartauteĸatigit (Dan. 3, &. io. j»).
Sæl, Sælhund, e«: puisse, - (fpecieue Arter):
natseĸ. natserssuaĸ, ataĸ. agdlagtôĸ, ĸasigiaĸ.
ugssnk (S@) el. taĸáinavaĸ (N@),
ugssua–raĸ (S®) el. teiigdlak (N®); en gammel
lugtenbe S.: tiggak. natsigdlak; en hvid S.:
ukaleriaĸ; en ganske sort S.: tnluvaĸ; en S.,
ber foler fig paa Isen: ĸagssiroassoĸ (S®),
üto« (N®), - - hvis Hul er frosfet til:
mav–ssÚBsaĸ; en oplaget S.: malere*; en S., man
har ladet gaa i (tjæring (meb Skinbet paa, og
fom ipifes saaledes): ĸasaerdlâĸ el. ĸasaerdlaĸ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
