Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Holbergs Samtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nationale Emne har her formaaet at inspirere til en digterisk Fornyelse af den
gamle Folkepoesi, men Tilfældet er enestaaende i en Tid, hvor Forfatterne
– og ikke mindst Holberg selv – i Folkeviserne kun saa Ammestuesnak.
For Sorterups Vedkommende blev det ogsaa ved dette ene lykkelige Greb;
hans øvrige Produktion bevæger sig i de gængse Spor. "Heltesangene" er
1827 udgivne paany af Chr. Thaarup, 1889 af P. Rønning.
 |
Chr. Falster. |
En Forfatter, der ved sin høje humane Dannelse, sin Varme for
Modersmaalet og ved sin satiriske Virksomhed staar som Holbergs Medarbejder,
tildels endog som hans Forløber, er Christian Falster (1690-1752). Han
var Søn af en Præst paa Laaland, dyrkede, efter at være bleven Student,
de klassiske Sprog og Literaturer og oversatte romerske Digtere. 1712 blev
han Konrektor ved Skolen i Ribe, hvor han, fra 1722 som Rektor,
tilbragte hele sit Liv. Som Filolog udarbejdede han Værker, der vandt ham
Anerkjendelse ogsaa i Udlandets lærde Verden. Hans latinske Hovedværk
er Amoenitates philologicæ, hvori han med skarp og klar Forstand i en
Række af Afhandlinger, der er beregnede ogsaa paa fremmede Læsere,
belyser Tidens Spørgsmaal. I Poesien traadte han ind før Holberg,
idet enkelte af hans Satirer er skrevne, før end "Peder Paars"
udkom. Falsters Satirer ligner i deres Emner den Holbergske
Satiredigtning, men deres Forfatter er, hvad allerede Tidsforholdet viser,
paa ingen Maade nogen Efterligner; tværtimod, han er at opfatte som
en med Holberg beslægtet Aand, der paa selvstændig Vis – vel nærmest,
som Holberg, gjennem Paavirkning af den romerske Satiredigter Juvenal –
er ført ind paa at vise sin Samtid dens Spejl. Nogle Titler vil vise
Slægtskabet med Holbergs Satire, ogsaa i dennes Komedier, saaledes
"Den utidige Rangsyge", "Daarers alamodiske Leveregler", "Den daarlige
Udenlandsrejse" osv. – De sidste tyve Aar af sit Liv lod Falster intet
høre fra sig: formodentlig har hans frie Standpunkt i religiøs Henseende
gjort ham mistænkelig – hans Stilling var jo ikke saa uafhængig og
uangribelig som Holbergs –, og han har da ikke villet udæske ved fornyet
Produktion. Et senere, latinsk Værk Noctes Ripenses ("Ribenætter")
foreligger kun i Manuskript. Satirerne, som oprindelig udkom enkeltvis uden
Forfatterens Navn, er udgivne samlede af Chr. Thaarup (1840).
I al den Forstandighed og Tørhed, som var Tiden egen, er der en
enkelt Foraarsbebuder, en lyrisk Digtersjæl, som under en umild Skæbne
vandrede sin ensomme Vej: Ambrosius Stub. Han var født den 17de
Maj 1705 i Gummerup paa Fyen, i fattige Kaar – Faderen var Skrædder –,
kom i Odense Skole og derfra til Kjøbenhavn, hvor han blev Student
ved Universitetet, uden dog nogensinde at fuldende noget Embedsstudium.
Hans Levnet kan ikke oplyses i dets Enkeltheder; en Del Aar
tilbragte han paa forskjellige Herregaarde paa Fyen, hvor han 1735 giftede
sig, men efter kort Tids Ægteskab blev Enkemand; i flere Aar var han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0074.html