Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Eggert Benzon - Jakob Knudsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold til Vendepunktet i hans Liv. Uden det store Haab om et Gjensyn
føler han Sorgen og Savnet som uudholdeligt; langsomt nedbrydes i hans
Indre den Mur, som skilte dem, medens hun levede, og de var lykkelige
med hinanden. Og til Vennen, hvem han fortæller sin Historie, siger han:
„Naa, hvad dømmer du saa? Fejghed, ikke sandt? Naar en har lidt Skibbrud,
saa griber han det frelsende Halmstraa, hvor han finder det – hvad? Jeg vil
kun sige jer, I stærke, som saa magelig kan undvære Gud, fordi I aldrig har
været paa Dybet –: prøv paa at svimle derude, saa tager I imod en stærk
Haand og glemmer jeres Stolthed. Jeg for min Del takker for Skibbruddet ...“
Der er i den lille Fortælling meget andet, som er overordentlig fint og
smukt: selve den unge Piges Sygehistorie med dens skiftende livsvarme
Haab og knugende Angst, og der er tillige en Række Bifigurer –
Sanatoriets joviale Overlæge, den kloge og varmtfølende Gejstlige, Pastor Blunck, og
den unge russiske Pige, Marja Michailowna – som er fortræffeligt udførte.
Det samme humane og forstaaende Syn paa Forhold og Mennesker
og den samme gode Fortællekunst gaar ogsaa igjennem, hvad P. E. Benzon
senere har skrevet. 1896 udkom Fortællingen „Det sjette Bud“, der paany
tager Sigte paa gejstlige Typer af forskjellig kirkelig Retning, 1898
"Landsmænd“, hvori Sceneriet er henlagt til skandinavisk Nybyggerliv i
Nordamerika, 1900 „Gerda Rossen“, Fortælling, 1902 Romanen
„Husvild“ og 1904 „Mariamme“, et Skuespil i 5 Akter.
Nogle Spadestik dybere i dansk Muld og med noget videre Rammer
har en Nutidsforfatter som Jakob Knudsen (født 1858) afsat Mærkerne
for sin Digtning. Til hans Ungdomsarbejder hører Digtet „Bent
Kongebroder“ (1884), og medens han virkede som Præst i Jylland[1], udgav han
det alvorlige, vel gjennemarbejdede Skuespil „Cromwells Datter“ (1891)
og „Christelige Foredrag" (1893); men først i Slutningen af
Halvfemserne slog han ind paa Nutidsfortællingen og Folkelivsskildringen, som er
bleven hans egentlige Felt. 1898 udkom Fortællingen „Et Gjensyn“ og
1899 „Den gamle Præst“, en Fortælling (2. Opl. 1902), og med dette
sidstnævnte Arbejde vandt han en talrig Læsekreds, der Aar for Aar
yderligere er voxet samtidig med hans fortsatte Produktion. 1902 udsendte
han de to store Romaner „Gjæring“ (2. Opl. 1903) og „Afklaring“, og
Aaret efter den karakterfulde, omhyggeligt gjennemkomponerede Fortælling:
„Sind“ (l–2. Opl. 1903), der maa anses for en af de betydeligste Bøger,
han hidtil har skrevet. Skildringen af Samfundslag og Karakterer er i dette
Arbejde udført med stor Dygtighed, og Fortællingen fængsler tillige ved sin
fortrinlig tilrettelagte Handling, hvori hver enkelt Episode tjener til at kaste
skarpt Lys over de optrædende Personer – allesammen kraftigt tegnede
og virkelighedstro Skikkelser, der er i nøje Slægtskab med den Jordbund,
paa hvilken de lever deres Liv. – Som Forfatterpersonlighed gjør Jakob
Knudsen Indtryk af støt og solid Vederhæftighed; han er en talentfuld
Fortæller og – ikke mindst – en god dansk Mand, der tror paa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
