Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Alke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
li!bu3 (efter Nogle som i Arb-eide, af Henfyn til ind. rbdu dygtig, ogfaa et
mythist Vcesen; herved postuleres Spaltning i en germ. Rod).
Alke (Sefugl) og Allike (af Krageslegt) gjenfindes i Plt. begge forn Ålete
Alle, og regnes der for Deminutiv af Adelheid. Imidlertid findes Alka (Se
fugl) i Nst., Isl., Sv., og auk i E. Altfaa maaste dog 2 Ord? Allike er iall
fall, plt. Deminutiv.
Almisse: gjennem Romanist indvandret grcest Ord («^«lx/i^).
Alter er lat. (attare).
Ambolt, Laan af plt. Ambolt, for Anbolt, forhen Anebelte, hvis Iste Led
er Proepos. an, det 2det ikke oplyst, og vel — det i e. anvil, men helt forstjelligt
fra det i ht. Amboss.
Amme; vel, som Mama, opstaaet af de forste Stavelfer, Born producere.
Amt, Laant af t. Amt, tidligere Ambet; i g. germaniske Sprog: anlibatit
(Tjeneste og Tjener); as uvis Oprindelse; antages af de Fleste for et germani
serer celtist (gallist) Compositum, der videre foreligger forn: Embede, sv.
embete, nst. Embcette.
an Laan af t. an, gt. ane. — «va. Se aa-. — Af Composita ere nogle
helt tydste, som Andagt (denten), Anhang, anmasse Mast), anmode (plt. an
moden), annamme (? i Plt. kan treffes et annamen for annemen), Ansigt (plt.
Ansichte), Anstalt (steilen), antaste (tasten, opr. romanist: gfr. taBter, af taxare,
af tangere), antreffe; andre ere Overscettelse og Eftergjorelse af tydste. — Ansvar,
gd. Andsvar, indeholder et andet Prcefix (cf. antvorde).
And. At -d er Suffix (Rod Zn) sees af A. S. enecl. gt. Auet, lat.
2nat-i8 (Nom. anliB). — Andrik er Laan af plt. Anderik, Suffix som i Vrederik,
af Adj. riik (rig, mcegtig). der har fortroengt et celdre af lignende BetydningAnd-reke (Rod forn i lat. rez-ere?), e. ’clrake; i Sv. gjerne omfortolket til ancl
«lrake (Anddrage, Drage, treffes ogsaa i celdre D.). „And": Lugente: Legende.
anden, gd. annen, assimileret af anner-n, Ac. Masc. af anner, oldgerm.
antnar (deraf t. ander-; men e. otner: -n- elideret), fergerm. an-tar, af Rod an
med comparativt Suffix (samme som i lat. al-ter ved Rod al).
ane, Laan af t. ahnen. Rod falder formelt fammen med den i Aand
(And, anden, Ahne. an, m. fl.).
cmg-brystet, Ange (hos Heste); cf. nst. Adj. ang, t. enge, got. anFwu-3;
germ. Rodform anZ-; forgerm. anzn-, forn i lat. anzuBtuB, ind. annu (snever).
Angel (Vinkel, Krog) almengerm.; — lat. anB-uluB (ikke laant fra Lat.).
Anger; Parallelt med lat. ang-or (angore. anFUBtuB); ikle Laan.
Angst, Laan fra T.; behever ikke i T. at vcere Laan fra Lat. (anF-uBtiN).
anke; nst. og fv. Dial. anka (bekymres), Ank (Bekymring); plt. anken
(stsnne); ht. anken (wehklagen). Rod anz ->- Suf. -K-?
Ankel; i T. Enkel (i Gt. ogfaa Anke); ikke oplyst (muligen forvistet
Compositum; cf. a. f. on(<l)eleo^v, m. M).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
