Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Baad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
14
Baad, gd. Baat; germ. bait- (Aflydsform i Rækken bīt- bait- bĭt-, førgerm.
bhaid- bhĭd-, spalte, bide; altsaa egtl. spaltet Træstamme ?), som sees af isl. beit
(Sideform til bát-r), og af A. S. bāt. e. boat. Nt. Boot (i Ht. laant fra Nt.)
seer ud som laant fra E. I Romanisk (f. Ex. bat-eau) er laant fra Germ.
(Nogle ville mistænke Ordet for at være ugermaniskt).
baade, nu Adv., i Gd. Talord med Betydn. ’begge’ (s. d.); ā i Nordisk
kommer her af ældre ai, ifølge t. beide (e. both, i G. E. bathe; mulig laant
fra Dansk?). Dentalen er Suffix, ifølge got. bajoth-s og, uden Suffix, bai
(Ac. bans, Neutr. ba), A. S. bā (hvormed synes at falde sammen 2den Stavelse
i αμ-φω, lat. am-bo, &c.?).
Baade, at baade, maa, ifølge sit aa, være Laan af nt. Bate, baten (ud
tales med aabent o). Et gd. Bate, bate med Lyd a (som nsk. Bate, bata),
hvilket i Skrift ikke kunde skjelnes fra det laante, vilde nu hedde Bade, at
bade; Tydelighed har vel altsaa hjulpet den laante Form frem (hvilket Hensyn
ikke gjelder i Sv., hvor Form med a: bata, ligeledes nu bruges). Rod băt,
som i bedre.
Naak(e), Laan af nt. Bak(e), frisist Form, opr. Baken. Germ. bauk-n
-(Tegn); deraf regelmcessigt ght. Bouchen, a. f. beaeen (e. neaeon, hvoraf to
beekon), celdste nt. Bookan. Isl. bakn har mod Regelen a af au. Se Baun.
Bllal. Findes ogfaa i A. S.: bZel. Seer ud forn et germ. *bZI, fer
germ. bdal; -l kunde vcere Suffix scf.
9?«lv«?l. Kunde ogsaa tcenkes con
traheret af et germ. *babal, fergerm. bdakal; cf. lat. laeula, Demin. af lax.
Baand, gd. Band; fe binde.
Baar(e). Germ. Rodform bZr-. Se bcere.
BaaS (Mase.), forn t. Banfe (Fem.), af germ. Stamme banB. Der
citeres et ind. bn^a- (Stald), hvori -n- vel er elideret.
bable sbavle^, vidtudbredt Onomatopoieticon.
Bad, Germ. bZtti-; -tli Suffix? Nogle tro at gjenfinde Roden i t. biihen
(varme, riste; -h- kun orthographistt)? — Bndstjcer omfortolket af Bartfcherer
(fordi man fordum kunde faa Barber ved Badehuse).
Bag, gd. Bak. — Bagbord: som Styrmand, ved Stibes fordums Ind
retning, vendte Ryggen mod. — vaglcends, opr. -loengs. — bagvaske: Plt.
waschen i Bet. snakke; Bakwascher.
båge, gd. bake, almengerm. (bZK- bok-). Forgerm. bbaZ-; cf.
(med
Aflyd 2). — Temmelig forceldet Derivatum: Boegt. Se baxe.
Bai (Bugt), gjennem T. fra Romanist: fr. baie, famt lat. (og it.) b»ia.
Cf. Lai«e.
Bai (Tei), af fr. bai, af lat. bacliuB (redbrun).
bak (brafe b.), at bakke; laant fra E. (back — bag).
Bak (Skibsdel), hos os laant fra Nt.; uvis Oprindelse (cRomba
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
