Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Baad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baad, gd. Baat; germ. bait- (Aflydsform i Rækken bīt- bait- bĭt-, førgerm. bhaid- bhĭd-, spalte, bide; altsaa egtl. spaltet Træstamme ?), som sees af isl. beit (Sideform til bát-r), og af A. S. bāt, e. boat. Nt. Boot (i Ht. laant fra Nt.) seer ud som laant fra E. I Romanisk (f. Ex. bat-eau) er laant fra Germ. (Nogle ville mistænke Ordet for at være ugermaniskt).
baade, nu Adv., i Gd. Talord med Betydn. ’begge’ (s. d.); ā i Nordisk kommer her af ældre ai, ifølge t. beide (e. both, i G. E. bathe; mulig laant fra Dansk?). Dentalen er Suffix, ifølge got. bajoth-s og, uden Suffix, bai (Ac. bans, Neutr. ba), A. S. bā (hvormed synes at falde sammen 2den Stavelse i αμ-φω, lat. am-bo, &c.?).
Baade, at baade, maa, ifølge sit aa, være Laan af nt. Bate, baten (udtales med aabent o). Et gd. Bate, bate med Lyd a (som nsk. Bate, bata), hvilket i Skrift ikke kunde skjelnes fra det laante, vilde nu hedde Bade, at bade; Tydelighed har vel altsaa hjulpet den laante Form frem (hvilket Hensyn ikke gjelder i Sv., hvor Form med å: båta, ligeledes nu bruges). Rod băt, som i bedre.
Baak(e), Laan af nt. Bak(e), frisisk Form, opr. Baken. Germ. bauk-n- (Tegn); deraf regelmæssigt ght. Bouchen, a. s. beacen (e. beacon, hvoraf to beckon), ældste nt. Bookan. Isl. bákn har mod Regelen á af au. Se Baun.
Baal. Findes ogsaa i A. S.: bæl. Seer ud som et germ. *bāl, førgerm. bhāl; -l kunde være Suffix [cf. φως, φαινω?]. Kunde ogsaa tænkes contraheret af et germ. *bahal, førgerm. bhakal; cf. lat. facula, Demin. af fax.
Baand, gd. Band; se binde.
Baar(e). Germ. Rodform bār-. Se bære.
Baas (Masc.), som t. Banse (Fem.), af germ. Stamme bans. Der citeres et ind. bhāsa- (Stald), hvori -n- vel er elideret.
bable [bavle], vidtudbredt Onomatopoieticon.
Bad, Germ. băth-; -th Suffix? Nogle tro at gjenfinde Roden i t. bähen (varme, riste; -h- kun orthographiskt)? — Badskjær omfortolket af Bartscherer (fordi man fordum kunde faa Barber ved Badehuse).
Bag, gd. Bak. — Bagbord: som Styrmand, ved Skibes fordums Indretning, vendte Ryggen mod. — baglænds, opr. -længs. — bagvaske: Plt. waschen i Bet. snakke; Bakwascher.
bage, gd. bake, almengerm. (băk- bōk-). Forgerm. bhag-; cf. φωγω (med Aflyd ā). — Temmelig forældet Derivatum: Bægt. Se baxe.
Bai (Bugt), gjennem T. fra Romanisk: fr. baie, samt lat. (og it.) baia. Cf. Baiæ.
Bai (Tøi), af fr. bai, af lat. badius (rødbrun).
bak (brase b.), at bakke; laant fra E. (back — bag).
Bak (Skibsdel), hos os laant fra Nt.; uvis Oprindelse (celtisk?).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
