Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - I. Grønlands, Islands og Færøernes Bebyggelse og Stilling som Fristater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
han benyttede til sin første Opdagelsesrejse til Grønland — synes
den islandske Opfattelse, hvorefter han var at anse for Islænder
og ikke for Nordmand, at være nærmest ved det rigtige.
Men under alle Omstændigheder var saa godt som alle de
grønlandske Landnamsmænd, der fulgte med Erik og som senere
fulgte efter, Islændere og ikke Nordmænd. Og givet er det
ligeledes, at Erik den Røde og hans Fæller ikke tog Grønland i
Besiddelse for Norge — og heller ikke for Island, som af Jón
Duason paastaaet’) —, men at de tog det i Besiddelse for sig selv og
grundlagde en selvstændig lille grønlandsk Fristat. De
grønlandske Nybyggere grundlagde to Bygder paa Grønlands Vestkyst,
Østerbygden og Vesterbygden, svarende i det væsentlige til de
nuværende Julianehaabs og Godthaabs Distrikter, men de udstrakte
deres Jagt- og Fangstomraade til langt udenfor disse Bygder —
helt oppe ved Upernivik har man fundet en Varde med
Runestensindskrift til Minde om Grønlands-Kolonisternes Fangstrejser
i de nordligste Dele af Grønland.
Om den gamle grønlandske Fristats Indretning véd man
iøvrigt ikke meget; man ved kun bl. a., at Grønlænderne havde et
eget Ting, kaldet Altinget, ved Gardar, det nuværende Igaliko,
og en øverste Embedsmand, ligesom paa Island kaldet
Lovsigemand’). Ligesom Island, men paa Grund af den vanskeligere
Forbindelse naturligvis i langt mindre Grad, stod Grønland i
Handels- og aandelig Forbindelse med Norge, hvorfra det maatte
hente hvad det ikke selv kunde fremskaffe eller faa fra Island,
og sine Bisper fik Grønland ogsaa fra Norge. Men iøvrigt hentede
Grønlænderne som de Islændere, de oprindelig var, deres meste
Kultur fra Island; navnlig synes den islandske Ret, Graagaasen,
i alt væsentligt at have gjældt i Grønland. Selv kaldte Grønlæn-
3) I Jon Duasons for den juridiske Doktorgrad i Oslo forsvarede
Afhandling: »Grønlands statsretlige Stilling i Middelalderen«, 1928. Duasons
Opfattelse, hvorefter Grønland i gamle Dage skulde have været og endnu
den Dag i Dag skulde være i statsretlig Forstand en Koloni af Island, har
dog ikke faaet Medhold fra en eneste sagkyndig Side. Se herom min
Anmeldelse i Tidskrift for Retsvidenskap, 1929, S. 149—166.
5) Se om det gamle Grønland det store Samlerværk: »Grønlands
historiske Mindesmærker «, I—III, 1838—45. Meget af det her samlede er dog ret
upaalidelige Sagaberetninger. Jfr. iøvrigt nærmere Finnur Jonsson i
»Greenland«, II, S. 331 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
