Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - I. Grønlands, Islands og Færøernes Bebyggelse og Stilling som Fristater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
derne sig i Fristatstiden aldrig for Nordmænd, men for
»Grønlændere«, og i Einar Sokkassons Saga berettes der om voldsomme
og blodige Sammenstød mellem »Grønlænderne« og de norske
Købmænd, der betegnes som »Østmænd«*).
Det lønner sig herefter at se paa de nynorske Krav vedrørende
Island, Færøerne og navnlig Grønland, og som bygges derpaa, at
disse Lande oprindeligt er blevet opdagede og koloniseret af
Nordmænd — selv Dr. Smedal nægter sig ikke med Hensyn til
Grønland at udtale, at det »i Norge føles som en krænkelse, at
våre fiskere og fangstfolk nektes adgang til en kyst, som er
opdaget av nordmenn, to ganger koloniseret ay nordmenn« o.5s.v.’).
Det vil da af det udviklede ses, at noget som helst retligt Krav
kan Norge som Rige umuligt støtte paa den første Opdagelse og
Kolonisation være sig af Island, Færøerne eller Grønland, da
Kolonisationen ingen af Stederne skete til Fordel for det norske Rige,
men strax førte til Oprettelse af selvstændige, af Norge retligt
uafhængige Fristater.
Dette, at ikke blot Island, men ogsaa det gamle Grønland i
flere Aarhundreder var en selvstændig Fristat, inden det blev
underkastet Norge, har man fra norsk Side altfor ofte været
tilbøjelig til at overse eller gaa let henover. Ja, i lange Tider gik
man endog fra norsk og ogsaa ofte fra dansk Side ligefrem ud
fra, at Grønland altid havde hørt under Norge. Dette antog
saaledes f. Ex. den ældre norske Historiker Absalon Pedersen), den
danske Historiograf Lyskander*°); ja endnu Hans Egede og mange
andre efter ham vidste ikke bedre Besked. Jeg skal her nøjes
med at anføre den bekendte Udtalelse af Hans Egede af 1719,
hvori han med Rette erklærer det for »udisputerligt«, at
Grønland tilhører Kongen af Danmark og Norge, men begrunder dette
urigtigt dermed, at »bemeldte Land af Begyndelsen er bygget
8) Se herom min Anmeldelse i »Tidsskrift for Retsvidenskap«, 1929,
S. 142 flg.
7) Smedal: Opgjør, S. 135.
8) Absalon Pedersen: »Om Norges Rige, 1567, Storms Udgave 1895, S. 51.
9) Lyskander: »Den Grønlandske Chronica«, 1608.
10) Hans Egede: »Omstændelig og udførlig Relation angaaende den
grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse«, 1738, S. 15, jfr. ogsaa Egede,
»Det gamle Grønlands nye Perlustration«, 1741, S. 5.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
