Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - I. Grønlands, Islands og Færøernes Bebyggelse og Stilling som Fristater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
og besat af Norge, og siden altid været en Dependentz af Norges
Krone«). Her overfor er det af Vigtighed at betone, at baade
Island og Grønland i flere Aarhundreder var selvstændige
Fristater, uafhængige af Norge, og at det derhos var saa langt fra,
at først ved Foreningen med Norge begyndte disse Landes
lykkeligste Tid, at tværtimod baade det gamle Island og det gamle
Grønland havde deres bedste og frieste Tid som uafhængige
Fristater, og at Underkastelsen under Norge for begge Lande
i Stedet for en Forbedring af deres Kaar betød Indvarslingen
af en Ufrihedens og Nedgangens, ja for Grønlands Vedkommende
Undergangens Tid.
Vil man alligevel i vore Dage bygge noget Krav for Norge paa
Islands og Færøernes første Bebyggelse, saa maa man altsaa
nøjes med at bygge paa den meget tynde saakaldte historiske Ret,
der skal ligge deri, at Størsteparten af de islandske og færøske
Landnamsmænd utvivlsomt var Nordmænd. Men vilde man i det
Herrens Aar 1932 bygge et politisk Krav om Restitution herpaa,
saa vilde det føre lovlig vidt. Thi det gjaldt jo ogsaa om alle de
andre tidligere norske Skatlande, baade om Orknøerne og
Hetland (Shetland) og tildels om Suderøerne (Hebriderne) og Man,
at de engang var mer eller mindre overvejende koloniserede af
Nordmænd, hvad der endnu findes tydelige Spor af paa
samtlige disse Øer. Ja, selv i Irland, Skotland og Normandiet var der
jo i gamle Dage norske Bebyggelser. Men ingen forstandig
Nordmand vil dog i Nutiden bygge noget derpaa.
Og med Hensyn til Grønland — hvor Spørgsmaalet jo i
Øjeblikket er særlig brændende — stiller Sagen sig endog saa særlig
uheldig, at det slet ikke var fra Norge, men fra Island, at
Grønlands Bebyggelse udgik, jfr. Prof. A. Taranger, der i sin norske
Retshistorie herom udtaler: »Grønland bebyggedes fra 985 fra
Island og var uafhængigt indtil 1261, da det blev et norsk
Skatland«*). Thi, at Islænderne allerede dengang ikke simpelthen var
eller følte sig som Nordmænd, fremgaar jo klart deraf, at efter
»Graagaas« Nordmænd kun regnedes som andre udenlandske
Mænd, der talte det islandske Sprog eller »dansk Tunge«.
11) A. Taranger, Udsigt over den norske retshistorie, II, 1904, S. 68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
