Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - II. Underkastelsen under Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
II. Underkastelsen under Norge.
Som allerede omtalt kom Færøerne allerede forholdsvis tidligt,
efter dog i 150 Aar at have været mere eller mindre uafhængigt,
under Norges Herredømme. Derimod bevarede den grønlandske
og den islandske Fristat endnu to Aarhundreder længere deres
Uafhængighed, idet Grønland først underkastede sig Norges
Konge i 1261 og Island først et Par Aar efter i Aarene 1262—64.
Hvorledes disse Underkastelser under Norge fandt Sted, véd
vi bedst Besked om, forsaavidt Islands Underkastelse angaar. Og
jeg skal derfor dvæle lidt derved, fordi det i en Tid, hvori det
endnu føles smerteligt i Norge, at Baandet med de gamle
Skatlande afbrødes for over 100 Aar siden — i Virkeligheden afbrødes
dei længe før — nok kan være af Interesse at se, at det heller
ikke føltes helt uden Smerte i hvert Fald fra Islands Side, da
dette Baand i 1262—64 knyttedes over Ruinerne af Islands gamle
stolte Fristat. Thi helt frivilligt var det ikke, at de frihedskære
islandske Bønder gik ind under Skatten til Norges Konge og
bøjede Nakken under et fremmed Kongevælde, der i Løbet af
faa Aar skulde forvandle den gamle Fristat til et afhængigt norsk
Skatland.
Naar Island tilsidst maatte underkaste sig Norge, da skyldtes
dette visselig i høj Grad indre islandske Grunde i Forbindelse
med Landets bristende Evne til økonomisk og handelsmæssigt
at kunne klare sig i Konkurrencen navnlig med de norske
Købmænd”). Men en i høj Grad medvirkende Aarsag dertil var dog
ubestrideligt de norske Kongers haardnakkede og haardhændede
imperialistiske Politik, der gik ud paa at tvinge alle de af norske
Mænd eller af Mænd af oprindelig norsk Afstamning grundlagte
Fristater ind under Norges Konges Vælde. Dette var allerede
efterhaanden lykkedes med Hensyn til Orknøerne, Hetland,
Suderøerne, Man og Færøerne. Og Turen skulde da ogsaa nu komme
til de sidste Fristater, Island og Grønland.
_ Paa Island havde allerede Harald Haarfager gjort Forsøg paa
at underkaste sig Landet, og senere forsøgte Olaf den Hellige
hele to Gange — i 1024 og 26 — at faa Islænderne til at tage
12) Jfr. Alexander Bugge i »Norges Historie«, II», S.353.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
