Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - II. Underkastelsen under Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
ham til Konge eller betale ham Skat, men begge Gange afvistes
disse Kongens Forslag af Altinget. Og først Norges mægtigste
Konge, Haakon Haakonsson, lykkedes det at naa. Maalet, mere
ved en gennemført snild eller snedig Politik end ved Anvendelsen
af egentlige Magtmidler. Han satte systematisk de indbyrdes
stridende ærgerrige islandske Høvdinger op imod hinanden, lokkede
dem ved Løfter om høje Titler i Hirden og store Forleninger til
at blive Forrædere mod deres Land, og spillede, saasnart et af
hans Redskaber blev for mægtig paa Island og glemte sine Løfter
til Kongen, en ny Mand som Medbejler ud imod ham, saa at
Island efterhaanden sønderreves af blodige Kampe, der udartede
til formelige Slag baade til Lands og til Vands.
Da Sturlungeættens mægtigste Høvding, den navnkundige
Historieskriver og Forherliger af de norske Kongers Bedrifter,
Snorre Sturlasson, nægtede at lyde hans Bud, fik Kong Haakon
Gissur Thorvaldsson til at overfalde og dræbe ham — en Daad,
som Islænderen, Prof. juris Einar Arnorsson, ikke med Urette
betegner som det værste Værk, der er øvet paa Island”) — og
bagefter tilegnede Kongen sig alle Snorres Høvdingedømmer. Og
ved uden mindste lovlige Ret dertil at udnævne Snorres
Drabsmand Gissur til Jarl over Island, fik han endelig denne ærgerrige
Mand, som dog tilsidst kun under Trusler fra Kongens særlige
norske Udsending Hallvard Gullsko lod sig drive dertil, til at
formaa eller tvinge Bønderne i de Dele af Island, hvorover han
herskede, til at gøre, hvad de saa længe havde kæmpet med Hænder
og Fødder imod, nemlig at tilsværge Norges Konge »Land,
Undersaatter og evindelig Skat«. Dermed var Landets Modstand
brudt, og i de følgende Aar — 1263—64 — fulgte de øvrige Dele
af Landet efter og underkastede sig Skatten til Norge“). Saaledes
kom omsider Islands Forening med Norge i Stand, en Forening,
der, som af den norske Historiker Alexander Bugge udtalt, snart
skulde vise sig, ikke at være til Lykke for Island).
Nu vilde det naturligvis være noget søgt i vore Dage at give
stærke Udtryk for Indignation og Forargelse over den norske
13) Einar Arnorsson, Rettarstaða Islands, 1913, S. 47.
143) Se nærmere herom — foruden selve Kilden: Hákonarsaga —
Alexander Bugge i »Norges Historie«, II», Kristiania 1916, S. 287 flg.
15) »Norges Historie«, II», S. 290.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
