Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - III. De norske Skatlandes Stilling til Norge - 3. Skatlandenes særlige Retsstilling som Kolonier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
bindelse med Riget end de egentlige Provinser indenfor dette,
selvom ogsaa disse i gamle Dage kun i meget ufuldkommen Grad
var smeltede sammen. Hvad der gjorde Skatlandene til
»Skatlande«, var, at de udadtil hørte ind under Hovedlandets Vælde,
og at de ogsaa undertiden indadtil i et vist Omfang maatte lyde
den Konges Bud, de svarede Skat til.
Men iøvrigt kunde deres Retsstilling indadtil være meget
forskellig.’ Medens det færøske Lagting tidligt mistede sin særlige
Lovgivningsmyndighed, idet allerede Kong Magnus Lagabøters
Retterbod af 1273 bestemte, at den Lov, der gjaldt i det norske
Gulatingslagdømme, fremtidigt skulde gælde paa Færøerne, var
f. Ex. Orknøerne, der styredes af en egen Jarl og Suderøerne og
Man, der endog havde en egen Konge, indadtil næsten helt
selvstændige. Og vel fik Island allerede i 1271—73 og 1281 norske
Lovbøger (Jarnsida og Jonsbok) ind i Landet, der helt omændrede
det gamle Fristatsstyre og omdannede Altinget til en af kgl.
Embedsmænd udnævnt Lovrette efter de norske Lagtings Mønster.
Og vel fik Islænderne herved strax at føle, hvad Kongens Løfte
i 1262 om, at de skulde faa islandske Love, betød. Da Islænderne
paa Altinget i 1281 til at begynde med nægtede at vedtage hele
den i Norge udarbejdede ny Lovbog, Jonsbogen, en bloc uden
Ændringer, lod Kongens norske Udsending dem haanligt vide,
at »Bønderkarle« (»búkarlar«) ikke skulde puste sig op til at
ville ordne Lov og Ret i Landet, hvilket ene var Kongens Sag. Og
skønt Islænderne endda endrægtigt protesterede mod at vedtage
Lovbogen en bloc, og erklærede, at det vilde de ikke gøre og
derved »forspilde Landets Frihed«*%), saa maatte de dog tilsidst
denne Gang som ogsaa oftest senere bøje sig for Norgeskongens
Vilje. Men trods det vedblev Island dog at bevare ret vid indre
Selvstyre, og blev aldrig nogen blot Provins af Norge°’). En
lignendè indre Selvstændighed nød utvivlsomt ogsaa Grønland, om
hvilket Land iøvrigt Kilderne fra den Tid ikke fortæller os meget.
Thi selvom muligvis ogsaa dér den gamle islandske Ret afskaffe-
38) Arna biskups saga, S. 719.
37) Jfr. Alex Bugge i »Norges Historie« IIs, S. 289, der cfter at have
udtalt, at Island ikke kom i en blot Personalunion med Norge, men blev et
norsk »Skatland«, tilføjer: »Det blev ingen Del af Norge, men var fremdeles
noget for sig selv.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
