Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - III. De norske Skatlandes Stilling til Norge - 3. Skatlandenes særlige Retsstilling som Kolonier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
des og afløstes af ny fra Norge til Grønland sendte Lovbøger”),
saa maatte allerede de mer og mere sparsomme Forbindelser med
dette fjerne Land bevirke, at det overlodes hovedsageligt til sig
selv, indtil det tilsidst næsten helt glemtes.
Skatlandene udgjorde altsaa ikke Dele af det egentlige Norge,
men stod i den løsere Forbindelse med Norge som norske
Bilande eller Kolonier”). Denne Skatlandenes løsere Tilknytning
til Norge forklarer, at Kong Haakon Haakonssons stolte
Skatlandsrige saa forholdsvis hurtigt opløstes. Begyndelsen skete med,
at hans Søn Magnus Lagabøter kun faa Aar efter Grønlands og
Islands Underkastelse ved Freden i Perth 1266 afstod, ja ligefrem
solgte Suderøerne og Man til Skotland mod en Pengesum én Gang
for alle og en aarlig Afgift, der dog kun i faa Aar betaltes.
Om dette Ø-Salg fra en norsk Konges Side, der tvivlede om
Norges Evne til i Længden at fastholde disse saa nær ved
Skotland og England liggende fjerne Besiddelser, hører man nu til
Dags sjældent Tale fra norsk Side. Derimod er det et yndet
Træk fra norsk Side at lade Danmark høre, at det var en dansk
Unionskonge — en Oldenborger! — nemlig Kristiern I, der 200
Aar senere, i 1469, pantsatte Orknøerne og Shetland til Skotland,
og at de danske Unionskonger ikke skaffede disse Øer igen
tilbage til Norge, skønt de i deres Haandfæstninger til Norge stadig
lovede dette. Den norske Historiker Alexander Bugge ser dog i
»Norges Historie« mere retfærdigt derpaa”). Efter at have
omtalt Salget af Suderøerne og Man i 1266 udtaler han nemlig
følgende: »To Hundrede Aar efter Suderøerne skulde Turen
komme til Orknøerne og Hjaltland. Det ene var en Følge af det
andet. »Det større Norge«, Vikingernes og Magnus Barfods store
Maal, kunde efter 1266 aldrig naaes. Nordmændene slaar sig fra
nu af tiltaals med Husmandskost. Vort Lands politiske Nedgang
begynder med Freden i Perth«*).
38) Se min Anmeldelse i Tidsskrift for Retsvidenskab 1929, S. 163 flg.
39) I »Udsigt over den norske retshistorie«, II, S. 317, betegner Taranger
da ogsaa Skatlandene ligefrem som »Kolonier«.
30) Jfr. ogsaa Taranger i »Norges Historie«, III ,, S. 143, der udtaler, at
den tidligere ugunstige Dom over Kristiern I’s Forhold ved denne Lejlighed
ikke kan opretholdes.
41) »Norges Historie« II», S. 300.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
