Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - III. De norske Skatlandes Stilling til Norge - 3. Skatlandenes særlige Retsstilling som Kolonier - IV. Skatlandenes Stilling indtil det norske Rigsraads Afskaffelse 1537
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Naar man i Norge forholdsvis hurtigt glemte disse gamle
Skatlandes Tab, og naar i vore Dage ingen forstandig Nordmand
for Alvor tænker paa en Generhvervelse af dem, saa hænger dette
naturligvis sammen med, at disse Øer dog aldrig var Dele af det
egentlige Norge, men kun løsere til Norge knyttede »Skatlande«
eller Kolonier. Men det er ganske den samme løsere Forbindelse
som blotte Udlande eller Kolonier, der forklarer, at, som vi skal
se, Island, Færøerne og Grønland, allerede tidligt, uden at man
mærker stort dertil i Norge, faktisk glider fra Norge over til
Danmark for under Enevælden, da begge Kongeriger smeltede
sammen til ét Monarki, ogsaa retligt at betragtes som Kolonier
tilhørende det fælles danske Monarki som saadant paa samme
Maade som Kolonierne i Øst- og Vestindien og i Afrika.
IV. Skatlandenes Stilling indtil det norske Rigsraads
Afskaffelse 1537.
Det øverste Styre af de norske Skatlande laa naturligvis hos
det norske Riges øverste Styrer, Kongen. Men efterhaanden som
et norsk Rigsraad dannedes og fik mere Magt og Myndighed,
fulgte det af sig selv, at Kongen ogsaa ved Styret af Skatlandene
i vigtigere Tilfælde maatte høre sit norske Raad. Dette gjaldt
naturligvis i den rent norske Tid, men hvad der særlig har
Interesse i denne Sammenhæng, det samme gjaldt i Hovedsagen
ogsaa efter, at Danmark og Norge var komne i Personaiunion
derved, at Haakon og Margrethes umyndige Søn Oluf i 1380 var
blevet Konge i begge Riger, lige til det norske Rigsraad
ophævedes i 1537.
Ganske vist tog de ret egenmægtige Unionskonger det
ingenlunde altid saa nøje med de retslige Former og satte sig tidt ud over
deres Haandfæstninger, og da de havde deres Hovedsæde i
Danmark og Danmark dengang var det mægtigste af de tre nordiske
Riger, afgjorde de ofte baade norske og svenske Sager efter Raad
alene af danske Mænd. Dertil kom, at Kongerne kun sjældent og
kun for kortere Tid ad Gangen opholdt sig i de andre Riger og
ikke til Stadighed havde eller kunde have norske eller svenske
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
