Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VI. Skatlandenes Stilling fra det norske Rigsraads Afskaffelse til Enevælden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
VI. Skatlandenes Stilling fra det norske Rigsraads Afskaffelse
til Enevælden.
_ I Kong Kristian IIIs Haandfæstning af 1536 udtaltes det i
§ 3, at efterdi Norges Rige var blevet saa forringet baade af
Magt og Formue, at det ikke alene formaaede at underholde en
Herre og Konge, og da største Parten af Norges Riges Raad i en
kort Tid tvende Gange var faldne fra Danmarks Rige, da havde
Kongen lovet og tilsagt Danmarks Riges Raad og Adel, at
dersom Kongen igen fik Norges Rige eller Dele af dette under sit
Herredømme, »da skal det herefter være og blive under Danmarks
Krone ligesom et af de andre Lande, Jylland, Fyen, Sjelland
eller Skaane, ere, og herefter ikke mere være eller hede noget
Kongerige for sig, men et Ledemod af Danmarks Rige og under
Danmarks Krone til evig Tid.«
Denne haarde Dødsdom over Norge som Rige blev vel ikke
i sin fulde Strænghed fuldbyrdet. Norge blev stadig ved at
bevare Navn og Titel af et særligt Kongerige — Kongerne, særlig
Frederik III, var selv interesserede i overfor det danske Rigsraad
at hævde Norges Stiiling som Kongens særlige Arverige. Og Norge
blev heller ikke senere styret ganske som en almindelig dansk
Provins og opnaaede til Gengæld heller ikke Rettigheden til som
en saadan at blive repræsenteret i det danske Rigsraad eller paa
den danske Stænder-Rigsdag. Men Norge mistede i 1537 sit
særlige norske Rigsraad og blev fremtidigt styret af Kongen og det
mægtige danske Rigsraad som »et Lydrige under Danmarks
Krone«^*).
Man kan nu fra norsk Side med Føje beklage denne
sørgelige Skæbne for Norge. Men bedre end herfor nu at rette
Bebrejdelser mod det nuværende Danmark er det med Norges
fremragende Statsretslærer Aschehoug at erkende, at de afgørende
Grunde dertil laa »i Omstændigheder, over hvilke Menneskene
73) Jfr. Aschehoug, Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814,
1866, S. 354. Gjelsvik vil vel i »Die norwegisch-schwedische Union«, 1912, S.5,
give det Udseende af, at det danske Rigsraad efter 1537 ikke havde noget
med Styret af Norge at gøre, men det er tilstrækkeligt heroverfor at henvise
til Aschehoug, 1. c. S. 381, der udtaler, at »ingen Forestilling kan -være
feilagtigere end den« og nærmere godtgør dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
