Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VI. Skatlandenes Stilling fra det norske Rigsraads Afskaffelse til Enevælden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
ikke havde tilstrækkelig Magt«"”), nemlig i Norges hele
daværende Svaghedstilstand i Forhold til det mægtigere Danmark.
Og maaske kan en Trøst søges deri, hvad ogsaa Aschehoug
henpeger paa, at Norge ved dengang at forenes med Danmark
undgik, hvad det ellers i sin Svaghed næppe kunde have undgaaet,
at blive erobret af det nærmereliggende og langt mægtigere og
stærkere Sverige, saaledes at Norges Forening med Nordens
senere Hovedmagt, Sverige, udsattes til en Tid, da det norske Folk
igen havde hævet sig til en langt større Modstandskraft end det
besad i 1537.
Men ved Ophøret af Norges Selvstændighed som et med
Danmark ligestillet Rige og ved Ophævelsen af den norske
Statsmagts særlige Repræsentation, det norske Rigsraad, skete ogsaa
en afgørende Forandring i de endnu tilbageblevne norske
Skatlandes Stilling: de ophørte nu at styres af Norge og styredes
fremtidigt alene af Kongen og det danske Rigsraad. Ligesom
Norge blev ved at kaldes et særligt Kongerige, saaledes blev de
vel ogsaa ved at benævnes norske Skatlande. Men fra nu af
styredes de ligesom Norge selv og ved Siden af Norge og
uafhængigt af dette Riges Styrelse faktisk som danske Lydlande eller
Skatlande.
Dette ser vi paa Island allerede strax efter 1537. Det er fra
Danmark, ikke fra Norge, at Reformationen tvinges igennem
paa Island. Den sidste katholske Biskop paa Island, Jon Arason,
der selv ved flere Lejligheder havde siddet i det norske Rigsraad
som selvskrevet Medlem af dette, forsøgte vel, da han vovede sig
ud til aaben Modstand mod Kong Kristian III’s Befalinger, at
paakalde Norges Rigsraads Hjælp, idet han i det berømte Brev
til Altinget af 27. Juni 1541 fra ham og hans Mænd, hvori han
kalder sig »edsvoren i Norges Riges Raad« formelig appellerer
sin Sag ind for Kongen og Norges Riges Raads Raad og
Paakendelse”). Men det norske Rigsraads Saga var dengang allerede
for flere Aar siden ude. Og hvem der kom til Island for at
afsige Dom i Sagen — ganske vist først efter Jon Arasons Drab
paa Island — det var danske Høvedsmænd med Støtte af dansk
Flaade- og Hærmagt. Allerede i 1541 var Kristoffer Huitfeldt
74) Aschehoug, Anf. Skrift, S. 347.
75) Safn til sögu Islands og íslenzkra bókmenta II, S. 208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
